Skip to main content

DAGEN - den 5. marts

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 5. MARTS

Ny 2021 udgave

DAGENS EMNE:

Jeg har valgt at tage jer med til WIEN i dag. En herlig og inspirerende by.  Drømmenes og forelskernes by.  Læs meget mere på min blog:    VED DU, AT...

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Belgien 3 timer og 14 minutter længere end den 21. december. Dens længde er 11 timer og 12 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.30.

I København er dagen blevet 4 timer og 7 minutter længere og er nu på 11 timer og 1 minut.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

 

DAGENS NAVN:

Denne dag bærer navnet THEOFILUS DAG.  Theofilus var biskop i Cæsarea – der lå på kysten i det nuværende Israel mellem Tel Aviv og Haifa.  Han var i sin embedstid med til at bestemme, at påsken skulle ligge på en søndag.  Han døde omkring år 200 e.Kr.

Dagens navn henviser af og til også til en anden Theofilus, der indgik en pagt med djævelen. Det lykkedes ham dog ifølge legenden at komme ud af pagten igen efter en åbenbarelse af jomfru Maria.

I Belgien hedder dagen SAINTE OLIVE  - efter en italiansk helgen fra Palermo ( Olivia ). Levede i årene 448-63.  Bliver ofte afbildet med olivengrene.

DAGENS BEGIVENHED:

1918: Moskva bliver Ruslands hovedstad efter Petrograd.

DAGENS SPØRGSMÅL:

Græsenke – hvor kommer det udtryk fra?  Og hvad betyder det?

Udtrykkets oprindelse kendes ikke med sikkerhed. Forklaringerne er mange. Fra tysk og svensk har vi denne forklaring: en forført og forladt pige – specielt en pige, der er forført i det fri (på græs). Det samme siges om det tyske udtryk Strohwitwe.  Danske Peder Syv (1631-1702) siger, at ”græsenke kaldes den, hvis mand har hængt sig”.  Spøgefuldt har man på mange sprog kaldt en ægtemand, hvis kone er bortrejst, for græsenkemand. En betegnelse, der er vendt tilbage til kvinden, så græsenke blev betegnelsen på en kvinde, hvis mand var bortrejst.  I Norge kaldes en græsenkemand ofte græskar (kar=karl).

I dag bruges betegnelsen græsenke stadig som betegnelse på en kvinde, hvor manden er midlertidigt bortrejst.  For sømandskoner gælder den særlige skik, at en græsenke sætter to hvide kattefigurer af porcelæn i vinduet. Og kattene kigger udad.  Hvis de står der og kigger indad i huset, så er manden hjemme. Så kan man selv fundere over, hvad en sømands-græsenke på denne måde ønskede (og ønsker) at signalere!

På engelsk taler man også om en:  grass widow.

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Blå mandag – hvad er oprindelsen? Og hvad betyder det?

_____________________________________________

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Mændene regerer verden, og kvinderne regerer mændene. Hvad kan de forlange mere?

            Dette blev sagt af den russiske dramatiker Nikolai Gogol.

2.  Dagens citat:

En dansker er ligesom en flaske ketchup. Først kommer der ikke noget – og så kommer det hele på én gang!

Hvem kan have sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1774:   Ernst Friedrich Weyse  ( død 1842 )

1871:   Rosa Luxemburg  ( død 1919 )

1898:   Zhou Enlai  ( død 1976 )

1908:   Rex Harrison  ( død 1990 )

1918 :  James Tobin  ( død 2002 )

1929 :  Poul Dalsager  ( død 2001 )

1942:   Felipe Gonzales

4.  Kendte døde på denne dag:

1827:  Alessandro Volta ( 77 år )

1953:  Josef Stalin  ( 74 år )

1961:  Kjeld Abell  ( 59 år )

1963:  Patsy Cline  ( 30 år )

1966:  Anna Ahmatova  ( 77 år )

2004:  Thorkild Bjørnvig  ( 86 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE AT WORK:  www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET    www.europa-i-arbejde.be



Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...