Skip to main content

DAGEN - den 28. januar

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 28. JANUAR

Ny 2021 udgave

DAGENS PERSON:

Det er i dag oplagt at vælge KARL DEN STORE / CHARLEMAGNE som dagens person. Han blev født i 748 og døde på denne dag i 814.  Ind imellem var han først frankernes konge, blev derefter også konge for lombarderne og fra 800 var han frankisk kejser - velsignet af paven i Rom. Han anses for at være den første, der samlede Europa.  Og derfor uddeles den årlige Karls-pris også netop i dag til en person, der har gjort noget særligt for Europa.  Se under DAGENS NAVN.   Se også mere om Karl på Wikipedia.

Og så et vigtigt punkt mere: Det er dejligt med aktive tilbagemeldinger fra jer.  Jeg sidder så at sige spændt bag skærmen og venter 😊   I går skete det sørme. Flere af jer reagerede med meget positive holdninger til Mozart og hans musik.   Og min gamle ven Jørgen Olesen i Værløse gjorde mig endda klogere  ( hvad dog ikke nødvendigvis er svært 😊 )

Jeg skrev, at Mozarts fulde navn var Johannes Chrysostomus Wolfgangus Theophilus Mozart.   Hvor er så hans kendte mellemnavn Amadeus blevet af? Det mysterium løste Jørgen: 

Theophilus is a male given name with a range of alternative spellings. Its origin is the Greek word Θεόφιλος from θεός (God) and φιλία (love or affection) can be translated as "Love of God" or "Friend of God", i.e., it is a theophoric name, synonymous with the name Amadeus which originates from Latin, Gottlieb in German and Bogomil in Slavic.

Tusind tak for det – på os allesammens vegne!

Og jeg har også fået en interessant tilbagemelding på Peter von Scholten. Den får I i morgen.

Se foto af Karl den Store nedenfor.

DAGENS LÆNGDE:

Dagens længde er nu her i Belgien tiltaget med 1 time og 5 minutter siden den 21.december. Derfor er i dag på 9 timer og 3 minutter – fra kl. 08.24 til 17.27.

I København er dagen tiltaget med 1 time og 27 minutter – og er nu på 8 timer og 21 minutter.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

I dag kaldes KARLs DAG. Opkaldt efter den frankiske, tysk-romerske kejser Karl den Store. Det er ham, der på engelsk og fransk hedder Charlemagne. Han døde i Aachen på denne dag i år 814. Han herskede over hele det frankiske og germanske rige. Og da han på en måde fik samlet Europa efter Romerrigets totale forfald, bliver han af mange anset for at være Europas far.   Han har derfor bl.a. givet navn til Karls-Prisen, der uddeles til en kendt europæer hvert år i Karls residensby Aachen.

Karl blev helgenkåret i år 1165.

Karls-Prisen blev i 2012 givet til den tyske finansminister Wolfgang Schäuble. I 2015 gik den til Europa-Parlamentets formand Martin Schultz, der iøvrigt er født i Aachen.  Jens Otto Krag fik prisen i 1966.   I 2018 gik prisen til præsident Emmanuel Macron.

Og i 2020-21 er prisen gået til Rumæniens præsident Klaus Iohannis.

Der er nu også indstiftet en særlig Karls-Pris for unge mellem 16 og 30 år. Den gives til en ung, der har gjort noget særligt for forståelsen mellem mennesker i Europa.

Se mere om selve Karls-Prisen her:  http://en.wikipedia.org/wiki/Charlemagne_Prize

Her i Belgien hedder dagen THOMAS AF AQUINAS DAG efter den italienske filisof, teolog og jurist Thomas af Aquinas – grundlæggeren af skolastikken. Han levede 1225-74.

 

DAGENS BEGIVENHED:

814:  Karl den Store  (Charlemagne) dør.  Han anses - som beskrevet ovenfor - af mange for den første, der forsøgte at samle Europa.

DAGENS SPØRGSMÅL:

At leve på en stor fod – hvor kommer det fra? Og betyder?

Dette udtryk stammer fra Middelalderens snabelsko, der i stor udstrækning blev brugt i det 14.-15. århundrede og efterhånden fik enorme størrelser. I flere lande blev det ved lov vedtaget, at almindelige borgerlige kun måtte bære sko med 6 tommer lange næser (ca. 15 cm), baroner måtte bære 12 tommer lange næser, mens grever måtte gå med helt op til 24 tommer. Derfor var dem med de største sko lig dem, der var højst på strå og dermed også de mest velhavende.

I dag betyder udtrykket at leve på en stor fod  at leve overdådigt og flot, også selv om man måske ikke helt har råd til det.

På engelsk siger man:   to live in a big way.

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Apollon  -  hvem var det?

_____________________________________________

SVAR PÅ 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Jeg kender ingen partier mere. Jeg kender kun tyskere.

Det blev sagt af den tyske kejser Wilhelm II.

2.  Dagens citat:

        De, der altid lader deres børn gøre, hvad de vil, har fuldstændig misforståetfrihedsbegrebet. Det er simpelt hen fejl at sige til sine børn: I kan gøre, hvad I vil.

Hvem af dagens personer har sagt det?

 

3.  Kendte fødte på denne dag:

1768:  Kong Frederik VI  ( død 1839 )

1841 : Henry Morton Stanley,  (død 1904 )

1887:  Arthur Rubinstein  ( død 1982 )

1955:  Nicolas Sarkozy 

4.  Kendte døde på denne dag:

814:    Karl den Store  ( 72 år ) - se mere ovenfor og nedenfor.

1754:  Ludvig Holberg  ( 69  år )

1979:  Hans Scherfig  ( 73 år )

2002:  Astrid Lindgren  ( 94 år )


Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   + EUROPE AT WORK  www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be   

Foto:



Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 28. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 28. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Dronning Alexandrine Som noget nyt vil jeg hver dag udvælge DAGENS PERSON.  Det er én af dagens fødte eller døde.  I dag er det Danmarks dronning fra 1912-47, Dronning Alexandrine. Hun blev født i Schwerin i Tyskland i 1879. Hendes mor var datter af en russisk zar og hendes far tysk prins. Hun blev gift i 1898 i Cannes med den danske tronfølger, senere konge, Christian X.  Parret fik i bryllupsgave det nyopførte Marselisborg Slot i Aarhus i 1902 af det danske folk ( efter en folkeindsamling ). Senere byggede kongeparret selv Klitgaarden (”Kongevillaen”) i Skagen i 1914.  Arkitekten var Ulrik Plesner, der hars at mange arkitektoniske fingeraftryk netop i Skagen. Alexandrine blev i 1918 ramt af den spanske syge, men overlevede.  Hun var især interesseret i musik og i håndarbejde. Hun blev meget populær i Danmark, også fordi hun både under 1. verdenskrig og under 2. verdenskrig gik aktivt ind for den d

DAGEN - den 30. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 30. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har valgt RUDYARD KIPLING som dagens person.   Han har fødselsdag i dag.   Han levede i årene 1865-1936.   Han blev født i Bombay ( Mumbay ) i Indien, var brite, og levede det meste af sit liv i England.   Han er en meget kendt forfatter, hvor han ofte tog udgangspunkt i sit indiske ophav. Hans mest kendte værk er formentlig børnebogen JUNGLEBOGEN fra 1894.   Den handler om den forældreløse dreng Mowgli, der lever i junglen sammen med de vilde dyr.    Bogen er senere filmatiseret. Kipling er også forfatter til sangen MANDALAY, der handler om Burmas ( Myanmars ) næststørste by i den nordlige del af landet. Digtet er fra 1890.   I 1942 gjorde Mogens Wieth den landskendt i Danmark med sin danske version af sangen. Den kan høres HER .   Den handler om en gammel engelsk soldat, der sidder hjemme i London og drømmer sig tilbage til sin tid i det dengang britiske Burma. Kipling havde kun én søn.   Og

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og hans dokumentaionscenter var bl.a. aktivt involveret i