Skip to main content

DAGEN - den 9. december

 NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 9. DECEMBER

Ny 2021 udgave

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er i Belgien 8 timer og 24 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 8 timer og 5 minutter – fra kl. 08.33 til kl. 16.38.

Her på Tenerife er dagen nu på 10 timer og 25 minutter – fra kl. 07.47 til kl. 18.12. Det samme som i går. Og den er blevet 3 timer og 33 minutter kortere siden den 21. juni.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

I dag hedder RUDOLFs DAG. Ingen ved hvorfor. Navnet kom ind i Almanakken i 1727. Og det er nok ikke ham med den røde tud, der er blevet erklæret helgen 😊  Tidligere blev denne dag kaldt Sankt Anna eller Annadag. 

Et gammelt dansk vejrvarsel siger, at hvis der er tøvejr på denne dag, så bliver vinteren mild.

I Belgien hedder dagen SAINTE EULALIE.  Det gør den efter en ung spansk pige, der blev dræbt på grund af sin kristne tro af den romerske kejser Diocletians soldater. Hun levede i årene 290-304.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1990: Lech Walesa vinder præsidentposten i Polen ved en jordskredssejr.

DAGENS SPØRGSMÅL:

At gå amok – hvor kommer det fra? Og hvad betyder det?

Ordet amok er oprindelig malaysisk og betyder rasende og vanvittig. Det kom i sin tid til Europa via Holland, Portugal og England. Det bruges første gang i en bog i England i 1600-tallet med stavemåden amuck.

I dag er betydningen fortsat at blive vild og ustyrlig, ofte med voldsom ophidselse og med vold til følge.

I overført betydning kan at gå amok betyde at handle hurtigt og ukontrolleret – som i ekstase. Man siger f.eks., at folk går amok i julegave-indkøb.

Amok er efter sigende også navnet på en velsmagende cambodjansk fiskeret!

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

En hamburger – hvor kommer det udtryk fra? Historien bag?

_____________________________________________

SVAR PÅ 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

        I politik må sandheden vente, til nogen får brug for den.

            Dette blev engang sagt af den store norske digter Bjørnstjerne Bjørnson.

 

2.  Dagens citat:

        At være skuespiller er en trist profession. Hvilken mand med ånd og vid kan

             grundlægge sin eksistens alene derpå?

            Ja, hvem mon det citat stammer fra?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1594:  Gustav 2. Adolf  ( død 1632 )

1608:  John Milton  ( død 1674 )

1842:  Fyrst Pjotr Kropotkin   ( død 1921 )

1853:  Laurits Tuxen  ( død 1927 )

1915:  Elisabeth Schwartzkopf  ( død 2006 )  -  se foto.

1916:  Kirk Douglas ( død 2020 )

1921:  Ingeborg Brams  ( død 1989 )

1934:  Morten Grunwald  ( død 2018 )

1941:  Dea Trier Mørch  ( død 2001 )

1954:  Jean-Claude Juncker

1957:  Donny Osmond

 

4.  Kendte døde på denne dag:

1641:  Anton van Dyck  ( 42 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE-AT-WORK   www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be


Elisabeth Schwartzkopf



Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...