NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 4. december
Ny 2021 udgave
DAGENS LÆNGDE:
I dag er i Belgien
8 timer og 17 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 8 timer og
13 minutter – fra kl. 08.27 til kl. 16.39.
Her på Tenerife er
dagen 10 timer og 28 minutter kortere end den 21. juni. Den varer fra kl. 7.44
til kl. 18.11. Den er blevet 3 timer og 28 minutter kortere.
Se mere om, hvor du
er på: www.dagenslaengde.dk
DAGENS NAVN:
Dagens navn er BARBARAs DAG. Hun var en ung kristen kvinde, der blev spærret inde i et tårn af sin hedenske far. Herfra blev hun befriet af Origines. Under deres flugt åbnede bjergvæggene sig for dem, fortæller legenden.
Barbara blev senere halshugget på grund af sin tro. Det sker ca. år 300.
Barbara påkaldes i situationer, hvor man er bange for lynnedslag eller har høj feber.
I Belgien hedder dagen SAINT JEAN DAMASCÈNE ( Johannes af Damaskus ). Han levede i årene 675-749, blev født i
Damaskus, var kristen munk og præst og oprettede et kloster nær Jerusalem.
DAGENS BEGIVENHED:
774: Karl den Store (
Charlemagne ) bliver konge over det samlede Frankerrige.
DAGENS SPØRGSMÅL:
Tømmermænd - hvad kommer det udtryk af? Og hvad
kan der siges om det, også i disse dage?
Den seriøse, lægelige forklaring på hvad tømmermænd er at ”det er den samlede mængde ubehagelige
effekter efter et voldsomt indtag af nogle depressanter, specielt alkohol. De
bedste tegn på tømmermænd er bl.a. hovedpine, kvalme, øget følsomhed over for
lys og lyd, udmattelse, dysfori og tørst”!
Så ved du det.
Der er iøvrigt læger, der mener, at indtagelse af alkohgol som sådan,
heller ikke i større mængder, er hovedårsagen til tømmermænd. Og så er der i
øvrigt 20-25 % af os mennesker, der ikke bliver ramt af fænomenet næsten uanset
hvad.
Ja, og hvorfor kaldes den tilstand, der de fleste kan få, for
tømmermænd? Ganske enkelt. En tømmermand er en håndværker, der arbejder
med tømmer. Han banker og regerer, når han gør sit arbejde. Og når folk har tømmermænd, ja så er det bare
ham tømmermanden + hans kammerater, der er flyttet ind i hovedet og banker løs!
Englænderne har en anden måde at se på situationen på. De kalder det a hangover. Og franskmændene bruger
udtrykket: at have ondt i håret (avoir mal aux cheveux). Eller de siger: at have
en mund af kostbart træ (avoir la
bouche en bois précieux). På tysk er det katten, der får skylden: de siger i den situation, at man har Katzenjammer.
Ude i fjernøsten har man et helt andet udtryk for tømmermænd: helicopter
head. Meget godt udtryk også!
Og så er også moralske tømmermænd. Når de indtræder er man skamfuld over
fortrudte handlinger.
Og hvad har så alt dette med dagens situation at gøre? Ja, beslut selv. Men
mon ikke nogen efter gårsdagens afstemning alligevel tænker: Nej, sådan mente vi det nu heller ikke. Ligesom
en del sagde efter nej’et til Maastricht i 1992. Om det så er politiske tømmermænd, politisk ondt
i håret eller politisk kattejammer må stå hen i det uvisse!
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
I ny og næ - hvad kommer det af? Og hvad betyder det?
_____________________________________________
SVAR PÅ 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:
EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1.
Gårsdagens citat:
Ét er søkort at forstå – et andet skib at føre!
Dette er den berømte slutreplik i Ludvig Holbergs første
komedie Den
politiske
Kandestøber. Og sandheden i dette citat kan
man bruge i masser af
sammenhænge!
2.
Dagens citat:
Giv mig seks skrevne linjer om den mest hæderlige
mand, og jeg vil finde et
påskud i dem til at hænge ham.
Ja,
hvem af dagens personer kan have sagt denne uhyggelige påstand?
3.
Kendte fødte på denne dag:
1800: Emil Aarestrup ( død 1856 )
1865: Edith Cavell ( død 1915 )
1866: Vassilij Kandinski ( død 1944 )
1867: Elvira Madigan ( død 1889 )
1873: Henrik Malberg ( død 1958 )
1892: Francisco Franco ( død 1975
1951: Jannie Høeg - se
foto.
4.
Kendte døde på denne dag:
1642: Kardinal Richelieu ( 57 år )
1679: Thomas Hobbes ( 91 år )
1976: Benjamin Britten ( 63 år )
1981: Ole Sarvig ( 60 år )
Niels Jørgen Thøgersen
www.niels-jorgen-thogersen.dk + EUROPE-AT-WORK
www.europe-at-work.be
+ EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
Comments
Post a Comment