NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 17. DECEMBER
Ny 2021 udgave
DAGENS LÆNGDE:
I dag er her i
Belgien 7 timer og 59 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 7
timer og 59 minutter – fra kl. 08.40 til kl. 16.38.
Se mere om, hvor du
er på: www.dagenslaengde.dk
DAGENS NAVN:
Denne dag hedder ALBINAs DAG. Hun var en ung kristen pige, der led martyrdøden i Formio i Campagna i Italien omkring år 250 e.Kr.
I Belgien hedder dagen SAINTE WIVINE – efter en fransk-belgisk benediktiner-nonne, der levede i årene 1103-70. Hun oprettede et kloster i Flandern og levede i øvrigt meget som eneboer.
DAGENS BEGIVENHED:
1903:
Brødrene Orville og Wilbur Wright
gennemfører historiens første flyvning i en motoriseret flyvemaskine, der er
tungere end luften.
DAGENS SPØRGSMÅL:
At gå i hundene – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?
Udtrykket at gå i hundene stammer fra gamle dage,
da man smed alt affald ud på gaden, og de løsgående og mere eller mindre vilde
hunde kastede sig over det. Helt tilbage i det gamle testamente tales der om,
at hundene skulle æde Jesabels kød på
Israels ager”. På tysk siger man: Vor die
Hunde kommen (altså at blive kastet
for hundene).
Så når man siger,
at nogen er gået i hundene, så mener
man, at de har et ligeså elendigt liv, som de hunde der må kaste sig over, hvad
der smides ud på gaden. Og det er ikke
rart L
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
Varulv - hvor kommer det ord fra? Og hvad er det?
_____________________________________________
SVAR PÅ 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:
EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1.
Gårsdagens citat:
Danmark er ved at nærme sig summetonen
i telefonen!
Det blev sagt af den danske videnskabsmand, arkitekt og
forfatter Piet Hein.
2.
Dagens citat:
Da ingen af dagens personer har
efterladt sig mindeværdige citater, får I ét
mere af Piet Hein:
En
ideolog kan forsvare en sag så stærkt, at enhver kan forstå, den er svag!
3.
Kendte fødte på denne dag:
1770: Ludwig van Beethoven ( død 1827 )
1840: C.F.E. Hornemann ( død 1906 )
1893: Ole Bjørn Kraft ( død 1980 )
1923: Thøger Olesen ( død 1977 )
1936: Tommy Steele
1955: Kim Sjøgren - se foto.
4.
Kendte døde på denne dag:
1839: Simon Bolivar ( 56 år )
1907: Lord Kelvin ( 83 år )
1909: Leopold II ( 74 år )
1939: Achton Friis ( 68 år )
2004: Ib Mossin ( 71 år )
Niels Jørgen Thøgersen
www.niels-jorgen-thogersen.dk + EUROPE-AT-WORK www.europe-at-work.be
Comments
Post a Comment