Skip to main content

DAGEN - den 5. november

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 5. NOVEMBER

Ny 2021 udgave

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Belgien 6 timer og 59 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 9 timer og 31 minutter – fra kl. 07.41 til kl. 17.12.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

I dag hedder MALAKIAS DAG.  Han var en af mindre hebræiske profeter i det gamle testamente og levede omkring år 400 f.Kr.

I Belgien hedder dagen SAINTE ODRADE.  Hun var datter af adelige forældre i Liège i Brabant.  Hun nægtede at gifte sig med de mænd, hendes forældre foreslog og blev nonne. Hun levede i 900-tallet.  Legenden fortæller, at hun lavede mange undere.

 

DAGENS BEGIVENHEDER:

1605:   Guy Fawkes ( 1570-1606 ) bliver fængslet midt i et forsøg på at sprænge det

             britiske parlament i luften.

1922:     Howard Carter opdager indgangen til Tut Ankh Amons grav i Egypten.

 

DAGENS SPØRGSMÅL:

Et slag på tasken  - hvor kommer det fra? Og hvad betyder det?

I gammel tid var tasken i dette tilfælde en prangerpung. Det vil sige en særlig tilsnøret stor læderpung, hvor man havde sine penge. Blandt andet hestehandlere var kendt for at have en prangerpung. I stedet for at åbne den og møjsommeligt tælle efter kunne man slå på den og efter lyden af mønter og sedler hurtigt anslå, hvor meget der var i pungen.  I visse tilfælde kunne der også være tale om en patrontaske.

I dag betyder udtrykket et slag på tasken et gæt.  Og det svarer meget godt til den oprindelige betydning.

Der er af og til nogen, der siger et skud på tasken.  Men det er en bevidst eller ubevidst en sammenblanding med en anden vending, et skud i tågen. Det betyder, at man gætter helt ud i det blå, det vil sige uden at have nogen basis for sit gætteri overhovedet.

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

At tage på kridt  - hvor kommer det fra? Og hvad betyder det?

_____________________________________________

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

           Jeg er bekymret over alt det møg, der i dag bliver sendt i fjernsynet. Det meste  

           af det er skandalejournalistik med inspiration hentet hos den skrevne

           tabloidpresse.

 

           Det blev sagt af den berømte og meget respekterede TV-anchorman på CBS,   

           Walter Cronkite.  Værd at tænke over.   Det var ham, der afsluttede alle sine

           Nyhedsudsendelser med ordene:  That’s how it is !  Sådan er det !

 

2.  Dagens citat:

            En dame bærer ikke tøj. Hun tillader tøj at blive båret af hende.

            Hvem mon det citat stammer fra?

 

3.  Kendte fødte på denne dag:

1913:  Vivien Leigh  ( død 1967 )

1923:  Rudolf Augstein  ( død 2002 )

1940:  Elke Sommer  -  se foto.

1941:  Art Garfunkel

1986:  Kasper Schmeichel

 

4.  Kendte døde på denne dag:

1758:  Hans Egede  ( 72 år )

1956:  Art Tatum  ( 47 år )

1982:  Jacques Tati  ( 74 år )

1988:  Claus Toksvig  ( 59 år )

1995:  Grete Hækkerup  ( 81 år )

1997:  Ib Drasbæk  ( 66 år )

2004:  Poul Nyboe Andersen  ( 91 år )

2006:  Bülent Ecevic  ( 81 år )


Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE-AT-WORK   www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be


Elke Sommer


Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...