Skip to main content

DAGEN - den 28. november

 NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 28. NOVEMBER

Ny 2021 udgave

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Belgien 8 timer og 5 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 8 timer og 25 minutter – fra kl. 08.18 til kl. 16.43.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

Dagen hedder SOPHIE MAGDALENEs DAG. Den er opkaldt efter kong Christian 6.’s dronning, der blev født på denne dag. Modsat traditionen dengang fik Christian af sin far, kong Frederik den 4., lov til selv at finde sin hustru. Han rejste rundt i Europa for at finde sin udkårne. Det blev den tyske prinsesse Sophia Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. Hun levede fra 1700-1770. Hun var ud af den kendte Hohenzollern-slægt ( som Tysklands sidste kejser, Wilhelm II også tilhørte ). Hun var meget religiøs ( pietistisk ). Og samtidig levede hun meget ekstravagant. Den samtidige Solkonge i Frankrig havde gjort sin indflydelse. Hun oprettede bl.a. Vallø Kloster for ugifte adelsfrøkener. Men hun var ikke nogen populær dronning.  Alligevel blev denne dag opkaldt efter hende.

I Belgien hedder dagen SAINT BERTHUIN – efter en biskop, der grundlagde klosteret i Malonne ved Namur i Belgien.  Han var af angel-saxisk keltisk oprindelse. Han døde i 698.  Der holder særlige folkefester omkring hans dødsdag.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1520:  Den portugisiske sømand Ferdinand Magellan når Stillehavet gennem det stræde, der senere får hans navn.

 

DAGENS SPØRGSMÅL:

Solemærker – hvor kommer det fra? Og hvad betyder det?

Udtrykket et solemærke kommer fra ældre dansk juridisk sprog.  Det var betegnelsen for et døgn.  Inden trende solemærker, står der i Danske Lov fra 1683. Det vil sige tidsrummet inden for de to tidspunkter, hvor solen stod i samme position (ved samme mærke).

Betegnelsen solemærke blev af og til også brugt om julemærke (se dette). De var mærker, bonden satte på sin loftsbjælke hver af de 12 juledage for at ”vide”, hvordan vejret (solen) blev hver af de kommende måneder.

Derfra kommer udtrykket: efter alle julemærker at dømme.  Det er senere blevet forvansket til: efter alle solemærker at dømme.

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Black Friday  -  hvad er det? Og hvad er historien bag?

_____________________________________________

SVAR PÅ 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

       En diplomat er en mand, der skal forvandle statsmændenes paukeslag

            til harpeklange.

            Det er sagt af den amerikanske forfatter Eugene O’Neill.

  

2.  Dagens citat:

        At generalisere er det samme som at være idiot!

             Hvem af dagens folk har sagt det engang?

 

3.  Kendte fødte på denne dag:

1598:  Hans Nansen  ( død 1667 )

1647:  Constantin Marselis  ( død 1699 )

1700:  Sophie Magdalene  ( død 1770 )

1757:  William Blake  ( død 1827 )

1820:  Friedrich Engels  ( død 1895 )

1881:  Stefan Zweig  ( død 1942 )

1898:  Erika Voigt  ( død 1952 )

1941:  Jesper Thilo  -  se foto.

1943:  Kristen Bjørnkjær

 

4.  Kendte døde på denne dag:

1680:  Giovanni Lorenzo Bernini  ( 81 år )

1891:  Christen Berg  ( 62 år )

1954:  Enrico Fermi  ( 53 år )

1968:  Enid Blyton  ( 71 år )

1981:  Arthur Jensen  ( 84 år )


Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE-AT-WORK   www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be




Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...