NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 24. NOVEMBER
Ny 2021 udgave
DAGENS LÆNGDE:
Denne dag er her i
Belgien 7 timer og 55 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 8
timer og 34 minutter – fra kl. 08.12 til kl. 16.47.
Jeg checkede lige
dagens længde i Danmark. Den er ret
anderledes: 9 timer og 45 minutter
kortere end den 21. juni. Dens længde er 7 timer og 47 minutter - fra kl. 08.04 til kl. 15.51.
Se mere om, hvor du
er på: www.dagenslaengde.dk
DAGENS NAVN:
Denne dags navn er CHRYSOGONUS DAG. Han var en kristen, der led martyrdøden for sin tro under den romerske kejser Diocletians kristenforfølgelser. Legenden siger, at han blev smidt i havet, men at en fisk bragte ham i land igen. Det skete omkring år 300 i byen Aquileia i det nordøstlige Italien.
I Belgien hedder dagen SAINT ALBERT DE LOUVAIN. Han levede i årene 1166-92 og var kardinal og
biskop i Liège i Belgien.
DAGENS BEGIVENHED:
1642: Den
hollandske opdagelsesrejsende Abel
Tasman opdager Van Ditmens Land. Det omdøbes senere til Tasmanien.
DAGENS SPØRGSMÅL:
Én svale gør ingen
sommer: Hvor kommer den
vending fra? Og hvad betyder den?
Dette udtryk stammer helt tilbage fra den oldgræske
historie-fortæller (story-teller) Æsop. Han levede omkring 620
f.Kr. Han var muligvis en slave, som på
grund af sin klogskab blev rådgiver for konger og for by-stater. Især hans
mange fabler er meget kendte. De handler ofte om dyr, der taler, og som har
menneskelige egenskaber.
I fabel 304 fortæller han om en ung mand, der sælger sin
kappe, da han ser forårets første svale. Derefter oplevede han at se, at svalen
dør på grund af kulde.
Udtrykket Én svale
gør ingen sommer er senere brugt af mange tænkere og historiesamlere. Den
græske filosof Aristoteles
( 384-322) var en af dem. Danske Peder Syv (1631-1702) var en
anden.
I dag bruges udtrykket stadig væk. Og det betyder, at man
ikke skal blive overmodig og tro at noget er sikkert og vist, bare fordi man
ser et enkelt tegn, der peger i den retning. Eller sagt med andre ord: Drag
ikke for hurtige konklusioner. Spis brød til!
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
At falde i staver – hvor kommer
det udtryk fra? Og hvad betyder det?
_____________________________________________
SVAR PÅ 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:
EUROPA I
ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1.
Gårsdagens citat:
Jeg var samme slags far, som jeg var harpespiller – jeg
spillede efter gehør!
Dette blev en gang sagt af lurifaxen Harpo Marx.
2.
Dagens citat:
Amerika er den eneste
nation i historien, som mirakuløst er gået fra
barbarismen til degenerationen uden det sædvanlige interval med civilisation.
Hvem af dagen personer kan have sagt og måske
endda ment dette?
3.
Kendte fødte på denne dag:
1632: Baruch de Spinoza ( død 1677 )
1811: D.G. Monrad ( død 1887 )
1864: Henri de Toulouse-Lautrec ( død 1901 )
1868: Scott Joplin ( død 1917 )
1919: Morten Lange ( død 2003 )
1935: Finn Ziegler ( død 2005 ) - se foto.
4.
Kendte døde på denne dag:
1929: Georges Clemenceau ( 88 år )
1963: Lee Harvey Oswald ( 34 år )
1991: Freddie Mercury ( “The Queen” ) ( 45 år )
2004: Arthur Hailey ( 84 år )
Niels Jørgen Thøgersen
www.niels-jorgen-thogersen.dk + EUROPE-AT-WORK www.europe-at-work.be
+ EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
Comments
Post a Comment