NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 1. NOVEMBER
Ny 2021 udgave
DAGENS NAVN:
I dag er her i
Belgien 6 timer og 45 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 9
timer og 44 minutter – fra kl. 07.34 til kl. 17.18.
Se mere om, hvor du
er på: www.dagenslaengde.dk
DAGENS NAVN:
I dag hedder ALLE HELGENS DAG. Dagen blev indført engang i Middelalderen for at fejre de kristne martyrer og andre hellige personer, som ikke havde fået deres egen navnedag.
Ved at sige ALLE HELGENER, så er ingen glemt ! Det svarer til, når jeg tit siger TAK FOR ALT. Så ved jeg, at jeg principielt ikke har glemt noget 😊
Der er mange steder tradition for, at man på denne dag tænder lys på familiens grave på kirkegården. Og i mange kirker læses navnene på årets døde op på Alle Helhensdag.
I den danske folkekirke falder denne kirkelige højtid på den første søndag i november.
I Belgien hedder dagen det samme: TOUSSAINTS.
Denne dag kaldes også SKIFTEDAG. Det var ( og er ? ) i dag, at karle og piger på landet ofte skiftede til et nyt job på en anden gård eller i en anden husholdning.
Gamle danske vejrvarsler for i dag:
·
Det bliver en lang
kold vinter, hvis der er kulde og sne i dag
·
Hvis de visne blade
ikke er blæst af træerne på Alle Helgens Dag, bliver det en hård vinter
DAGENS BEGIVENHED:
1993:
EUs Maastricht
traktat træder i kraft.
DAGENS SPØRGSMÅL:
Madeira - hvad er der specielt ved denne atlantiske ø?
Som de fleste ved, er det en portugisisk ø, der ligger ca. 900 km
vest-sydvest for Lissabon. Den er på 801 kv.km, dvs. ca. 2/3 af Lollands
størrelse. Der bor i dag 267.000 mennesker på øen + alle turisterne!
Madeira er en vulkan-ø, der er meget bjergrig og meget bevokset med skov.
Ordet Madeira betyder faktisk på det lokale sprog skov. Og det udtales Madajra,
hvis man vil sige det helt rigtigt som de indfødte.
Romerne opdagede i sin tid øerne, men de opgav dem igen. Portugiserne kom
ved en slags uheld til Madeira i 1418 i forbindelse med en storm, hvor et skib
kom på afveje. Siden har de været der. Og fra 1976 har øerne dog fået
hjemmestyre med egen lokalregering.
Det regner en del på øen. Derfor er den så grøn. Den 20. februar 2010 var
den helt gal. Der kom 53 liter vand pr. kvadratmeter i timen. Så der skete
store ulykker. Vi var der ti dage senere, og da var det hele godt på vej til at
være nogenlunde i orden igen.
Og så er der den særlige Madeira-vin, kaldt Madeira, forresten. Den siges
at kunne holde i 100 år - hvis man altså ikke drikker den!
Og én interessant ting mere: Moderplanten til Madeira-vinen står i
København. Her er historien:
I Kuglegården på Holmeni København står også en stor gammel vinstok, og denne omtales ofte som stammoderen til al vin fra Madeira (ø). Helt sand er historien nok ikke, men noget er der alligevel om den. Vinstokken blev faktisk hjembragt fra Madeira af nogle kadetter fra et af de skibe, der besejlede De dansk-vestindiske øer. Man lagde typisk ind til Madeira, for at proviantere og forsyne sig med vand. Kadetterne "lånte" vinstokken, og opbevarede den om bord i vådt sand. Da man ankom til København, blev en stikling plantet i på Holmen, en ved Nysø Gods og en altså ved Arsenalbygningen. I 1873 blev vinen på Madeira angrebet af vinpest også kaldet (vinlus), og mange af øens vinstokke blev ødelagt. En enkelte sort uddøde helt, og man måtte opgive at avle denne. En dansk diplomat i Funchal kunne imidlertid huske vinen hjemme på Holmen, og podekviste fra vinstokken her og på Arsenaløen blev sendt til Madeira. Man kan altså med nogen ret hævde, at vinstokken på Holmen er stammoder til en del af den madeiravin, vi drikker i dag.
Historien skulle være god nok. En del af
vinstokkene på Holmen blev fjernet juli 2007, da Skolen for Moderne Dans i den
gamle Exercerhal fjernede frugtbuske og andre planter på skolens grund.
SPØRGSMÅLET TIL NÆSTE GANG:
Syv lange og syv brede - hvad kommer det udtryk af? Og hvad betyder det?
_____________________________________________
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1.
Gårsdagens citat:
Historien
er den bedste læremester med de mest uopmærksomme skoleelever.
Dette er et citat af den kyndige indiske premierminister Indira Gandhi, der blev
myrdet
af sin sikh sikkerhedsvagt.
2.
Dagens citat:
Vi er så at sige piccolofløjten i det internationale orkester.
Kan
du gætte, hvem af dagens personager, der er fadder til det?
3.
Kendte fødte på denne dag:
1778: Kong Gustav 4. Adolf ( død 1837 )
1798: Benjamin Lee Guinness ( død 1868 )
1880: Alfred Wegener ( død 1930 )
1931: Palle Fogtdal ( død 2019 )
1938: Ivar Hansen ( død 2003
1941: Uffe Ellemann-Jensen
4.
Kendte døde på denne dag:
1894: Alexander III ( 49 år )
2006: William Styron ( 81 år )
- se foto.
Niels Jørgen Thøgersen
www.niels-jorgen-thogersen.dk + EUROPE-AT-WORK www.europe-at-work.be
+ EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
Comments
Post a Comment