Skip to main content

DAGEN - den 29. oktober

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 29. OKTOBER

Ny 2021 udgave

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er 6 timer og 35 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 9 timer og 55 minutter – fra kl. 08.29 til kl. 18.24.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

Dagens navn er NARCISSUS DAG.  Han blev i en høj alder biskop i Jerusalem, og legenden siger, at der skete mange mirakler omkring ham.  Han var formentlig af græsk oprindelse. Han døde omkring år 220 e.Kr.  Da var han 116 år gammel.

Narcissus optræder også i græsk mytologi; men det har intet med biskoppen at gøre.

I Belgien hedder dagen SAINTE ERMELINDE.   Hun var en flamsk-belgisk helgen, der levede i årene 510-90.  Hun forlod sin rige familie for at leve et helligt liv i en landsby. Hun døde i Tienen i Flandern.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1923: Tyrkiet bliver en republik efter 400 års osmannisk sultan-regime.

DAGENS SPØRGSMÅL:

Hubertus-dagen  -  hvad er det? Og hvad er historien bag?

Det er hvert år den 3. november - til minde om, at liget af Sankt Hubertus på denne dag i år 825 blev overflyttet fra Liège til Saint Hubert i Ardennerne i Belgien. Men hvem var denne Hubertus?

Han blev født i en adelig familie i Toulouse i Frankrig i 658. Senere blev han gift med en brabansk adelsdame. Men da hun døde i barselsseng, trak han sig tilbage til skovene i Ardennerne. Her levede han af jagt. Legenden fortæller, at en dag stod han overfor en hjort, som han var på nippet til at nedlægge. Pludselig så han et kors mellem takkerne på hjorten, og samtidig hørte han en stemme, der bad ham opsøge biskoppen i Maastricht. Så ville han få instruktioner til, hvad han videre skulle gøre. Han gjorde som befalet og fik besked på i fremtiden at tjene Gud. Det endte med, at han som 40 årig blev biskop i Liège.  Han døde i Tervuren uden for Bruxelles i 727 og blev begravet i Liège.

Han blev også kaldt Ardennernes Apostel. Og derfor blev hans jordiske rester som allerede nævnt i den 3. november 825 overført til kirken i Saint Hubert netop i Ardennerne.

Hubertus efterlod sig mange regler om jagt, f.eks. at man aldrig må skyde en hun-hjort, der har kid.

Hubertus er af naturlige grunde skytshelgen for jægerne. Derfor holdes der mange steder den 3. november den såkaldte Hubertus-jagt. I visse lande er dagen dog af praktiske grunde henlagt til den første søndag i november.

Og den gode mand har faktisk travlt, for han er også skytshelgen for matematikere, optikere og metalarbejdere!

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Europas svigerfar - hvem var det? Og hvad er historien?

_____________________________________________

DET EUROPÆISKE SPØRGSMÅL TIL I DAG:

Hvad er EUs fælles udenrigstjeneste ?

Se svaret på min blog:  https://ved-du-at.blogspot.com

DET NÆSTE EUROPISKE SPØRGSMÅL:

Hvad er EUs fælles samarbejde om forsvarsanliggender?

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

        Penge er som gødning: de gør kun gavn ved at spredes!

             Dette blev engang sagt af den underfundige, gamle britiske filosof og politiker

             Francis Bacon.

2.  Dagens citat:

            En dygtig, uhildet presse besjælet af samfundsånd, med intelligens nok til at

            kende det rette og mod til at gøre det, kan sikre den offentlige retskaffenhed,

            uden hvilken en folkelig regering er humbug og en parodi.  En kynisk,

            kræmmeragtig, demagogisk presse vil med tiden skabe et folk, der er lige så

            tarveligt som den selv. Magten til at forme republikkens fremtid vil være i

            hænderne på de fremtidige generationers journalistik.

            Ja, hvem af dagens personligheder har mon sagt det? Det kan næsten kun  

            være én!

 

3.  Kendte fødte på denne dag:

1507:  Hertugen af Alba  ( død 1582 )

1879:  Franz von Papen  ( død 1969 )

1897:  Joseph Goebbels  ( død 1945 )

1934:  Prins Richard  ( død 2017 )

1943:  Helle Hertz

 

4.  Kendte døde på denne dag:

1618:  Walter Raleigh  ( 64 år )

1917:  Joseph Pulitzer  ( 70 år )

1933:  Albert Calmette  ( 70 år )

1981:  Georges Brassens  ( 60 år )  -  se foto.

1992:  Jørgen Thorgaard  ( 53 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE-AT-WORK   www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be

 


Georges Brassens

Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...