Skip to main content

DAGEN - den 28. oktober

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 28. OKTOBER

Ny 2021 udgave

DAGENS LÆNGDE:

I dag er her i Belgien 6 timer og 31 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 9 timer og 58 minutter – fra kl. 08.27 – 18.26.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

I dag hedder SIMONs OG JUDAs DAG.  Den har navn efter de to apostle, der missionerede i Syrien, Mesopotamien og Persien. Ifølge legenden blev de slået ihjel med køller i Persien i år 71 e.Kr.

Dagen hedder det samme i Belgien:  SAINTS SIMONET ET JUDE SAINTE.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1886: Frihedsgudinden i New Yorks havn indvies. Den er en gave fra Frankrig i anledningen af 100-året for USAs uafhængighed af England. Den blev bygget i en baggård i Paris og sejlet til USA i 200 kasser.

 

DAGENS SPØRGSMÅL:

Atom-bryllup -  hvad er det?  Og hvad hedder de andre bryllupper?

Det er navnet på en 75 års bryllupsdag. Et ægteskab, der har holdt meget længe - ligesom atomer gør. Samme logik ligger bag navnet på en 80 års brylllupsdag: egebryllup - og 90 års bryllupsdag: granitbryllup.  Dem er der dog nok ikke så mange af.

Alle ved, at 12 1/2 års giftermål hedder kobberbryllup, 25 år er sølvbryllup og 50 år er guldbryllup.

Men faktisk er det sådan, at alle årsdage for bryllupper har et navn - mere eller mindre fantasifulde.  Og til nogle af disse mærkedage knytter der sig særlige traditioner.  Min egen fornemmelse er, at gartnerne har været behjælpelige med at lave denne liste ! Måske godt hjulpet af chokoladebutikkerne !

Hvis du vil have den fulde oversigt, kan du finde den her.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Hubertus-dagen  -  hvad er det? Og hvad er historien bag?

_____________________________________________

DET EUROPÆISKE SPØRGSMÅL TIL I MORGEN:

Hvad er EUs fælles udenrigstjeneste ?  Jeg er ved at opdatere oversigten med de nyeste tal.

 

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

        Den mest succesrige politiker er ham, der siger, hvad alle tænker og siger det

             højest.

            Dette blev engang sagt af den republikanske amerikanske præsident

             Theodore   Roosevelt. Han var ud af samme Roosevelt-familie, som den    

             senere præsident Franklin D. Roosevelt – en familie, der oprindelig kom fra

             Holland.  Navnet Roosevelt  kommer af hollandsk for rose-mark.

 

2.  Dagens citat:

        Penge er som gødning: de gør kun gavn ved at spredes!

            Hvem af dagens personer kan have ytret dette?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1690:  Peter Wessel Tordenskjold  ( død 1730 )

1818:  Ivan Turgenev  ( død 1883 )

1846:  Auguste Escoffier  ( død 1935 )

1909:  Francis Bacon ( død 1992 )

1955:  Bill Gates

1967:  Julia Roberts   -  se foto.

 

4.  Kendte døde på denne dag:

1412:  Dronning Margrethe I  ( 59 år )

1704:  John Locke  ( 72 år )


Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE AT WORK    www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be


Julia Roberts


Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...