NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 24. OKTOBER
Ny 2021 udgave
DAGENS LÆNGDE:
I dag er her i
Belgien 6 timer og 17 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 10
timer og 13 minutter – fra kl. 08.20 til kl. 18.33.
Se mere om, hvor du
er på: www.dagenslaengde.dk
DAGENS NAVN:
I dag hedder PROCLUS DAG. Han var biskop i Cyzicus ( i det nuværende Anatolien i Tyrkiet ). Han blev afsat på grund af hans anderledes opfattelse af Kristus. Han dør i år 446.
Dagen er også FN Dag, fordi det var på denne dag i 1945, at FN Pagten trådte i kraft. Da havde alle fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet + over halvdelen af medlemlandene ratificeret pagten.
I Belgien hedder dagen SAINT ANTOINE-MARIE CLARET
– efter en spansk ærkebiskop og missionær, der levede i årene 1807-70.
DAGENS BEGIVENHED:
1945: De forenede Nationer FN træder i kraft.
DAGENS SPØRGSMÅL:
Hvem var Black Jack? Og hvilken historie knytter der sig til ham?
Dette var det populære navn for den amerikanske øverstkommenderende under 1. verdenskrig, general John Pershing (1860-1948). Han fik "kælenavnet" Black Jack, fordi han igennem sine karriere flere gange var chef for dele af hæren, som kun bestod af sorte amerikanere. Dengang delte man militæret op på den måde i USA.
John Pershing var på sin fars side af tysk afstamning. Og igennem sin militære karriere deltog han både i kampe mod indianerne, mod spanierne i krigen om Filippinerne og Cuba i 1898 og mod Mexico.
Militært gik han stærkt ind for frontale infanteriangreb. Det kostede masser af amerikanske soldater livet i verdenskrigen, og han blev da også fra flere sider angrebet for at holde fast i denne taktik i maskingeværets tid, efter at de fleste andre lande havde opgivet den. Alligevel blev han mentor for alle de kendte amerikanske generaler i 2. verdenskrig som Eisenhower, Marshall (der var hans nære medarbejder), Bradley og Patton.
Et interessant initiativ fra Pershings side var, at han før 1. verdenskrigs afslutning foreslog, at krigen skulle fortsættes, inden Tyskland overgav sig betingelsesløst. Den ide havde dog ingen gang på jorden hos præsident Wilson. Men hvis man tænker lidt over det, kunne det helt sikkert have ændret meget for de kommende årtier. Og naturligvis kostet mange flere soldater livet. Måske også mine to farbrødre, der begge var med som amerikanske soldater i Frankrig. Men senere hen udtalte præsident Franklin Roosevelt sig offentligt om, at dette ville have været det rigtige at gøre dengang.
På samme måde foreslog general Patton i 2. verdenskrigs slutfase, at man
skulle fortsætte mod Moskva, "når vi nu alligevel har den amerikanske hær
herovre". Den ide blev som bekendt heller ikke støttet politisk!
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
La Belle Époque - hvad er det? Og hvad skete der i den
periode?
_____________________________________________
DET EUROPÆISKE SPØRGSMÅL TIL I MORGEN:
Hvad er de vigtigste EU vedtagelser indtil nu på energi-området?
SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:
EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1.
Gårsdagens citat:
Der
findes ingen små roller – kun små skuespillere.
Dette stammer fra den – store
– danske skuespiller Ib
Schønberg.
2.
Dagens citat:
Kvinderne er ubetinget det bedste, man
har af den slags.
Hvem står mon fadder til den
bemærkning af dagens personager?
3.
Kendte fødte på denne dag:
1915: Bob Kane ( død 1998 )
1930: Johan Galtung
1946: Pernille Grumme
1985: Wayne Rooney
4.
Kendte døde på denne dag:
1375: Valdemar 4. Atterdag ( 55 år )
1601: Tycho Brahe ( 55 år )
1914: Gustav Wied ( 56 år )
1948: Franz Lehár ( 78 år ) - se foto.
1957: Christian Dior ( 52 år )
1974: David Oistrach ( 66 år )
2002: Lotte Tarp ( 57 år )
Niels Jørgen Thøgersen
www.niels-jorgen-thogersen.dk + EUROPE-AT-WORK www.europe-at-work.be
+ EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
Comments
Post a Comment