NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 19. OKTOBER
Ny 2021 udgave
DAGENS LÆNGDE:
Denne dag er her i
Belgien 5 timer og 58 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 10
timer og 31 minutter – fra kl. 08.12 til kl. 18.43.
Se mere om, hvor du
er på: www.dagenslaengde.dk
DAGENS NAVN:
Dagen i dag hedder BALTHASARs DAG. Den er opkaldt efter én af de tre vise mænd. Han var mørk og havde mørkt skæg. Man mener, at han kom fra egnene omkring Ethiopien. Det var ham, der bragte myrra til Jesus-barnet. Myrra er saften af Commiphora-træet, der vokser i Afrika og i Arabien. Det har en aromatisk lugt og smager bittert.
I Belgien hedder dagen SAINT
PAUL DE LA CROIX. Den har navn efter en italiensk
mystiker, der levede i årene 1694-1775.
Han stiftede munkeordenen Passionisterne.
DAGENS BEGIVENHED:
1453: Hundredeårskrigen
slutter efter at franske tropper har erobret Bordeaux fra englænderne.
DAGENS SPØRGSMÅL:
Folkevognen VW - hvad er
historien bag?
Denne tyske bilfabrik, der i dag er verdens næststørste
(efter japanske Toyota) blev startet i
1937 på direkte ordre fra Hitler. Han ville have en bil, som ville være billig
nok til den brede befolkning. Indtil da havde kun 1 ud af 50 tyskere råd til at
købe en bil. Den første produktion skete i Stuttgart. Men allerede fra 1938
blev bilen bygget i en helt ny by, der hed KDF Stadt (i dag Wolfsburg). KdF var en meget brugt nazistisk udtryk: Kraft durch Freude ( Styrke gennem
Glæde).
Den første cabriolet VW blev givet til Hitler i 1939 i
anledning af hans 50 års fødselsdag. Men
så snart 2. verdenskrig startede gik hele produktionen til militære formål. Og
omkring 80 % af arbejdsstyrken var slavearbejdere fra nærliggende
koncentrationslejre.
Efter krigen lå fabrikken i den britiske besættelseszone.
Englænderne vidste ikke, hvad de skulle stille op med den. De tilbød den på et
tidspunkt til den amerikanske bilfabrik Ford. Men de afslog med ordene: It's
not worth a dime (den er ikke en rød øre værd).
Fra 1948 blev Folkevognsfabrikkerne en vigtig del af den
vesttyske genopbygning under det, man kalder Wirtschaftswunder.
Og det har de været lige siden. I 2019 solgte de ialt 10,8
millioner biler og var verdens største bilproducent. I 2020 blev de overhalet
af Toyota.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
Udtrykket FORDI AT... - hvad kan man
sige om den vending?
_____________________________________________
DET EUROPÆISKE SPØRGSMÅL TIL I DAG:
Hvad er COPERNICUS projektet ? Og
hvad har man opnået i dets hidtidige 20 årige eksistens?
Dette projekt er
”Europas øje, der året rundt og døgnet rundt følger tæt med i jordens tilstand”. Sådan kalder man ofte dette store projekt,
der startede i 1998. Det har sit navn efter den polske astronom Nicolaus Copernicus
( 1473-1543 ).
Copernicus er et
især satellitbaseret observationssystem, der køres af EU Kommissionen i
samarbejde med ESA, Det europæiske
Rumagentur. Det har for tiden 7 satellitter. Der vil komme flere til. Og
samtidig har det en række observationsstationer på jorden og til havs. Det samler information om jordens tilstand –
miljøet, klimaet, vejret, osv. Samtidig holder det øje med nøds- og
katastrofesituationer, så myndigheder og andre kan få så gode og så præcise
informationer om dem som muligt. For at
forstå omfanget af disse observationer kan det nævnes, at der dagligt indsamles
8 terabytes resultater. Alle
observationer stilles gratis til rådighed for alle. Og man har beregnet nyttevirkningen af
Copernicus til at være 20 gange investeringen i projektet. Det forventes bl.a., at projektet vil skabe
4.000 nye jobs om året fra 2020.
Budgettet for
Copernicus er for de tyve år 1998-2020 på ialt 6,7 milliarder EURO ( 50
milliarder kr. ). Og i budgettet for de syv år 2020-27 er der afsat ialt 5,8
milliarder EURO ( 43 milliarder kr. )
Man kan se meget
mere om COPERNICUS projekter på:
DET EUROPÆISKE SPØRGSMÅL TIL I MORGEN:
Hvad er det europæiske project COST?
Og hvorfor er det vigtigt?
SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:
EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1.
Gårsdagens citat:
Rådløshed
og utilfredshed er de første forudsætninger for fremskridtet.
Dette er sagt af ingen ringere end den amerikanske opfinder og
industrimand
Thomas
Edison. Ham med
glødepæren og mange andre opfindelser.
2.
Dagens citat:
Lederartikler er ikke noget, man læser –
det er noget, man citerer!
Hvem kan mon være ophavsmand til
dette?
3.
Kendte fødte på denne dag:
1775: Kamma Rahbek ( død 1829 )
1792: Peter Heering ( død 1875 )
1863: Auguste og Louis Lumière ( død 1954 og 1948 )
1880: Albert Dam ( død 1972 )
1915: Hjalmar Havelund ( død 1997 )
1927: Pierre Alechinsky
1931: John le Carré ( død 2020 )
4.
Kendte døde på denne dag:
1216: Johan uden Land ( 50 år )
1745: Jonathan Swift ( 78 år )
1901: C.F. Tietgen ( 72 år )
1937: Ernest Rutherford ( 66 år )
1945: Otto Rung ( 71 år )
1968: Hans Kurt ( 59 år ) - se foto.
Niels Jørgen Thøgersen
www.niels-jorgen-thogersen.dk + EUROPE-AT-WORK www.europe-at-work.be
+ EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
Comments
Post a Comment