Skip to main content

DAGEN - den 17. oktober

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 17. OKTOBER

Ny 2021 udgave

DAGENS LÆNGDE:

I dag er her i Belgien 5 timer og 52 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 10 timer og 38 minutter – fra kl. 08.09 til kl. 18.47.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

I dag hedder FLORENTINUS DAG. Navnet stammer fra biskop Florentinus i Orange i Vaucluse i Sydfrankrig. Han døde i 525.

I Belgien hedder dagen SAINT IGNACE D’ANTIOCHE.  Han er en af de såkaldte kirkefædre fra det 1. århundrede. Han døde i 108.  Antiochia lå i det sydlige Lilleasien, ny Tyrkiet.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1979:  Moder Teresa tildeles Nobels fredspris.

DAGENS SPØRGSMÅL:

At spille fandango - hvad kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

Fandango er en spansk pardans ledsaget af guitar og castanetter eller klappen med hænderne. Den stammer mindst fra begyndelsen af 1700-tallet og kan siges at være en flamenco-type.  Den kan både danses og synges.  Og den kan blive ganske vild og forførende.

Når man i overført betydning siger, at nogen spiller fandango, betyder det, at de tér sig vildt, laver narrestreger eller driver gæk.  Og hvis man siger: du skal ikke spille fandango med mig, så mener man normalt, at "du skal ikke være for smart!".

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

At sætte på fri fod - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

_____________________________________________

DET EUROPÆISKE SPØRGSMÅL TIL I DAG:

Hvad er Trans-European Network inden for transportsektoren?

EUs Maastricht traktat i 1992 var et meget vigtigt skridt for at videreudvikle det fælles marked uden indre grænser og snart også med en fælles officiel valuta. Traktaten indeholdt bestemmelser om, at man ville udvikle fælles, europæiske net inden for transport, energi og senere IT netværk.  Man ville med andre ord skridt for skridt forbinde alle europæiske lande og regioner fysisk med hinanden. Dette skulle øge samhandelen, stimulere økonomisk vækst og fremme konkurrencen – altsammen til gavn for EUs flere hundrede millioner indbyggere.

Dette samarbejdes navn blev Trans-European Networks ( TENs ).  Og navnet er senere blevet til the CONNECTING EUROPE FACILITY.

Dette EU-instrument er blevet udvidet og udviklet flere gange senere ( 1996, 2004 og 2013 ). Og det har for tiden for transportområdet for årene 2014-20 ialt 22,4 milliarder EURO ( 170 milliarder kr. ) til rådighed.  Det arbejder tæt sammen med medlemslandene og nu også med EUs ansøgerlande og andre nabolande.  Det arbejder med tilskud, lån, garantier og obligationer knyttet til de enkelte projekter.

Den europæiske Investeringsbank ( EIB ) er også meget aktivt involveret i dette arbejde.

Der er masser af projekter enten fuldført eller i gang over hele Europa. Det gælder jernbaner, veje, tunneller, broer, søruter og havnefaciliteter – og meget andet. For Danmarks vedkommende er det bl.a. Øresundsbroen og den kommende Fehmern-forbindelse, der har nydt godt at disse EU midler.

Hvis man vil vide mere om dette, kan man slå op på Google under:  Connecting Europe Facility.  Her gives mange flere detaljer og links til mere baggrundsstof.

Det er givet, at dette samarbejde vil blive videreudviklet meget i de kommende år.

 

DET EUROPÆISKE SPØRGSMÅL TIL I MORGEN:

Hvad sker der på energi-området i Connecting Europe programmet ?

 

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

        Agitatorer er urostiftere, der opildner en tilfreds befolkning til utilfredshed. 

             Derfor er  agitatorer nødvendige.

             Dette kommer fra den irske forfatter Oscar Wilde, der iøvrigt også er  

             ophavsmand til det fyndige udtryk:  Jeg kan modstå alt – undtagen fristelser!

 

2.  Dagens citat:

       Jo ældre jeg bliver, desto morsommere bliver livet!

            Hvem af dagens personer har sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1893:  Axel Monberg  ( død 1971 )

1900:  Jean Arthur  ( død 1991 )

1915:  Arthur Miller  ( død 2005 )

1918:  Rita Hayworth  ( død 1987 )

1952:  Thomas Rørdam

 

4.  Kendte døde på denne dag:

1757:  Rene-Antoine de Réaumur  ( 74 år )

1849:  Frédéric Chopin  ( 39 år )  - se foto

1989:  Erling Schrøder  ( 86 år )

1997:  Jens Lindhard  ( 75 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com   

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE-AT-WORK   www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be


Frédéric Chopin


 

Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...