NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 24. SEPTEMBER
Ny 2021 udgave
DAGENS LÆNGDE:
I dag er 5 timer og
29 minutter kortere i Danmark end den 21. juni. Dens længde er på 12 timer og 6
minutter – fra kl. 07.04 til kl. 19.10.
Se mere om, hvor du
er på: www.dagenslaengde.dk
DAGENS NAVN:
Denne dag hedder TEKLAs DAG. Den er opkaldt efter en ung, smuk købmandsdatter fra Lykien ( som lå i den sydlige del af det nuværende Tyrkiet ). Hun konverterer til kristendommen efter at have hørt Paulus prædike i Tyrkiet. Hun forlader derefter sin mand, lader sit hår klippe og ledsager Paulus forklædt som en mand. Hun blev udsat for store forfølgelser, og hun endte sine dage som en asketisk eneboer i en hule i Seleukia ved floden Tigris. Her døde hun i en høj alder i år 90 e.Kr.
I Belgien hedder dagen NOTRE-DAME DE LA MERCI
( Our Lady of Thanks ) henviser til en religiøs orden fra 1200-tallet.
DAGENS BEGIVENHED:
1862: Otto von Bismarck
bliver udnævnt til kansler i Tyskland af kong Wilhelm I.
DAGENS SPØRGSMÅL:
Loppemarked - hvad er
historien bag det udtryk? Og hvad er det?
Forklaringen på dette udtryk er meget enkelt: det er et marked, hvor der i gamle dage blev
solgt gammelt, brugt tøj. Og i det tøj
var der næsten altid en masse lopper. De var så at sige med oven i handelen.
Derfor hedder den slags markeder næsten overalt det samme:
på engelsk flea market, på tysk Flohmarkt og på fransk marché aux puces.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
Hvad
vil det sige at opgive ævred? Og hvor
kommer udtrykket fra?
_____________________________________________
Det europæiske spørgsmål til i dag?
Hvad er EUs indre marked for flyvning?
Og hvad har det konkret betydet?
EU indførte fra
1993 sit indre marked uden interne grænser mellem medlemslandene. Det gjaldt
også luftrummet. Man fik et "fælles marked for flyvning i EU".
Resultatet var nærmest en revolution. Flyvning blev meget billigere, meget
sikrere og reelt tilgængelig for en meget større del af befolkningen. Som et
eksempel på det dramatiske prisfald kan nævnes en flybillet fra Milano til
Paris: i 1992 kostede den 1600 €. I dag
er prisen 100 € eller mindre. Antallet
af lufthavne, ikke mindst regionale lufthavne, blev 3-doblet til ca. 450. Selv
mindre lufthavne fik flerdoblet deres forbindelser til lufthavne i andre lande.
Et eksempel er Dublin lufthavn: i 1992 havde den 36 forbindelser. I 2017 var
tallet 127. Omkring 1 milliard
passagerer flyver i dag på kryds og tværs af Europa. Samtidig indgik EU luftfartsaftaler med
mange ikke-medlemslande, så forbindelserne til dem gik ind i en lignende
udvikling.
Dertil kommer EUs
regler for passagerernes rettigheder fra 2004, som var temaet her i DAGEN i
går.
Det europæiske spørgsmål til i morgen:
EUROen er EUs officielle valuta.
Hvad betyder det i praksis?
SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:
EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1.
Gårsdagens citat:
Når alle
tænker ens, så er der ingen, der tænker.
Dette er sagt af den amerikanske TV-journalist Walter Lippmann.
2.
Dagens citat:
Taknemlighed er en vågen sans for fremtidige gunstbevisninger.
Hvem af dagens
personer kan have sagt det?
3.
Kendte fødte på denne dag:
1717: Horace Walpole ( død 1797 )
1725: Arthur Guinness ( død 1803 )
1890: Alan Patrick Herbert ( død 1971 )
1896: Francis Scott Fitzgerald ( død 1949 )
1941: Linda McCartney ( død 1998 )
1946: Lars Emil Johansen
1965: Master Fatman ( Morten Lindberg ) ( død 2019 )
1972: Pierre Amin Gemayel ( død 2006 )
4.
Kendte døde på denne dag:
1904: Niels Finsen ( 44 år )
1945: Hans Geiger ( 63 år )
1955: Ib Schønberg ( 53 år )
2004: Francoise
Sagan ( 69 år ) - se
foto.
Niels Jørgen Thøgersen
www.niels-jorgen-thogersen.dk + EUROPE-AT-WORK www.europe-at-work.be
+ EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be

Comments
Post a Comment