NIELS JØRGENs SOMMERHILSEN
DEN 19. AUGUST
Ny 2021 udgave
DAGENS LÆNGDE:
Denne dag er her i
Danmark 2 timer og 46 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 14
timer og 49 minutter – fra kl. 05.54 til kl. 20.43.
Se mere om, hvor du
er på: www.dagenslaengde.dk
DAGENS NAVN:
Denne dag hedder SEBALDUS DAG. Han var ifølge legenden en kristen kongesøn fra Dacia, muligvis Danmark.
Han tog til Paris for at studere, men forlover sig med en prinsesse, som han dog forlader allerede på bryllupsnatten for at rejse til Rom. Siden lever han som eneboer i Poppenreuth vest for Nürnberg. Han dør senere på et kloster i Nürnberg. Det sker i år 770 e.Kr. Andre legender siger, at det sker senere, nemlig i det 11. århundrede.
Sebaldus er Nürnbergs skytshelgen.
I Belgien hedder dagen SAINT JEAN EUDES – efter en fransk katolsk
præst i Normandiet. Han levede i årene 1601-80. Han grundlagde den orden, der
hedder Order of Our Lady of Charity.
DAGENS BEGIVENHED:
1991: Michail
Gorbatjov forsøges afsat ved et kup.
DAGENS SPØRGSMÅL:
Øjesten - hvad dækker det ord egentlig over ?
Vi ved alle, hvor ondt det gør, når man får noget i øjet. Og tænk så på,
hvis det er en sten ! Selv en lille, bitte én.
Og husk så forøvrigt, at man altid skal gnide på det andet øje - for ellers risikerer man at
ridse øjet. Og hvis man gnider sig i ét
øje, så kommer der vand i begge. Og hokus pokus: så er der en god chance for,
at den lille sten i det andet øje smutter med ud!
I øvrigt er der en meget sjælden øjensygdom, der hedder øjesten. Men den er der heldigvis meget få, der bliver
ramt af.
Næ, ordet øjesten har for de fleste af os en helt anden mening. Du er
min øjesten! Det er den kendte sang af Emil Reesen - fremført af Peter
Malberg. Lyt med her:
https://www.youtube.com/watch?v=6QJ7dhpHxsI
Her betyder øjesten simpelt hen: kæledække!
Den eneste i verden! Det må komme af, at
vedkommende er én, der falder lige i øjet. Ja, nærmest får øjet til at smelte.
Og det er jo noget ganske andet end den modbydelige øjesten ovenfor.
Gamle H.C.Andersen var inde på
helt det samme, da han digtede sangen Pandeben
- godt det gror ( se andet vers ):
https://www.youtube.com/watch?v=KjoUwuB9QlY
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
Afdannelse - hvad er det ? _____________________________________________
SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:
EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1.
Gårsdagens citat:
Der er utrolig meget avanceret
teknologi til rådighed i dag til at lave film med.
Men jeg tror meget stærkt på, at det
hele fortsat handler om historien i filmen.
Det blev sagt af den amerikanske skuespiller Robert Redford .
2. Dagens citat:
At love for
meget kan være lige så ondt som ikke at være hjælpsom.
Hvem af dagens personer har sagt det?
2.
Kendte fødte på denne dag:
1883: Gabrielle Coco Chanel ( død 1971 )
1923: Erik Aalbæk Jensen ( død 1997 )
1946: Bill Clinton
3.
Kendte døde på denne dag:
14: Kejser Augustus ( 51 år )
1662: Blaise Pascal ( 39 år )
1819: James Watt ( 83 år )
1977: Groucho Marx ( 87 år )
- se foto.
1995: Karl Krøyer ( 81 år )
Niels Jørgen Thøgersen
www.niels-jorgen-thogersen.dk + EUROPE AT WORK: www.europe-at-work.be
Comments
Post a Comment