Skip to main content

DAGEN - den 17. august

 

NIELS JØRGENs SOMMERHILSEN

DEN 17. AUGUST

Ny 2021 udgave

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Danmark 2 timer og 37 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 14 timer og 57 minutter – fra kl. 05.50 til kl. 20.48.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

Dagens navn er ANASTASIUS DAG.  Der er to personer, der har været med til at give dette navn.

Den ene er biskop Anastasius i Persien. Han led martyrdøden i år 620 e.Kr.

Den anden med samme navn er en dalmatinsk soldat, der blev dræbt på grund af sin kristne tro under den romerske kejser Diocletians kristenforfølgelser.

I Belgien hedder dagen SAINT HYACINTHE – efter en polsk dominikaner præst og missionær, der levede i årene 1183-1257. Han reformerede nonneklostrene i Polen.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1999:  Et jordskælv i Izmir i Tyrkiet koster 17.000 mennesker livet, og 44.000 såres.

 

DAGENS SPØRGSMÅL:

Haithabu - hvad er det?

Haithabu - eller Hedeby - var den største og vigtigste vikingebebyggelse i Nordeuropa. Navnet kommer af Heida = Hede og Býr = gård  (på norse). Den ligger ca. 3 km sydøst for den nuværende by Schleswig.   Den lå dengang på et meget strategisk godt sted for handelsvejene: for enden af Slesvig Fjord, der går et godt stykke ind i landet, og videre vestpå ad den lille flod Slien. Derved kunne man fragte handelsvarer fra Østersøen over til Nordsøen.  Og samtidig gik den nord-sydgående "trafik-åre" til lands meget tæt på. Det er den senere Oksevejen eller Hærvejen.

Haithabu er første gang nævnt i år 804 AD. Og den bliver stort set ødelagt i et slag mellem danske og norske vikinger i 1050 AD.  Stedet blev glemt. Og først omkring år 1900 startede man udgravninger, som bragte hele byen til syne igen.

Fra 1985 er der åbnet et meget interessant museum lige ved siden af selve Haithabu. Her er og de dansksindede foreninger i området gået aktivt ind, bl.a. ved at sponsorere danske tekster til forklaringerne på museet.

Museet er åbent dagligt og har adressen:  Am Haddebyer Noor 5, D-24866 Busdorf.

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

REMA 1000 - hvad er det? Og hvad er historien bag? _____________________________________________

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

            På med pilen, Palle!

            Dette var – som mange nok husker – Otto Leisners kommando i et flerårigt TV-           

            program Den Gyldne Pil.  Et udtryk, som senere er blevet brugt i andre  

            sammenhænge også.

 

2.  Dagens citat:

        En mands kys er hans signatur!

            Hvem af dagens personer har sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1786:  Davy Crockett ( død 1836 )

1893:  Mae West  ( død 1980 )  -  se foto.

1920:  Maureen O’Hara  ( død 2015 )

1943:  Robert de Niro

 

4.  Kendte døde på denne dag:

        1786:  Frederik den Store  ( 74 år )

             1850:  Honoré de Balzac  ( 51 år )

             1983:  Ira Gershwin  ( 87 år )

             1987:  Rudolf Hess  ( 93 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk  + EUROPE AT WORK:  www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be


Mae West


Comments