Skip to main content

DAGEN - den 29. juli

 NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 29. JULI

Ny 2021 udgave

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Danmark 1 time og 20 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 16 timer og 14 minutter – fra kl. 05.14 til kl. 21.28.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

Dagens navn er OLAVS DAG. Eller OLSMESSE.  Den har navn efter den første kristne norske konge, Olav Haraldsson. Han blev som kun 35 årig dræbt af øksehug i slaget mod Kalv Arnesøns hær. Det skete ved Stiklestad i Nord-Trøndelag i år 1030.

Da der ifølge legenden senere skete mange undere ved den dræbte konges grav, blev han helgenkåret med navnet Olav den Hellige.

Olavs relikvier findes i dag i Nidaros domkirke i Trondhjem.

I dag er også Færøernes nationaldag.

To gamle danske vejrvarsler for denne dag siger følgende:

1)    Sankt Oluf med regn er intet heldigt tegn. Dvs. det bliver en dårlig høst

2)    Fuldmåne denne dag er varsel om en kold vinter

I Belgien hedder dagen SAINTE MARTHE – efter Martha, der var søster til Maria og Lazarus.  Hun boede på Jesu tid lidt uden for Jerusalem. Og Jesus kom af og til på besøg.

___________________________________________________________________________

 

DAGENS BEGIVENHED:

1836: Triumfbuen i Paris indvies.

 

DAGENS SPØRGSMÅL:

Fægte med åben pande - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

Dette udtryk er nok i dag især kendt fra den kendte sang "I alle de riger og lande" af B.S. Ingemann fra 1837 . Udtrykket stammer oprindeligt fra den tid, hvor en del af riddernes udrustning var en hjelm med visir, sm skjulte/beskyttede ansigtet. Hvis man "opslog sin ridderhjelm " og fægtede med åben pande, var det ikke særligt klogt militært set, men så vidste modstanderen i hvertfald, hvem er var han fjende. I Walter Scotts romaner om riddere, figurerer der flere berømte scener, hvor romanernes hovedpersoner kæmper i tvekamp (ofte riddere til hest). Her er en del af dramaet i f.eks. Ivanhoe, at den ene ridder - her helten, kæmper med nedslået visir og dermed "hemmeligt", selvom flere af tilskuerne, heriblandt heltinden, naturligvis ved, hvem der gemmer sig bag visiret.

At have åben pande betyder, at modstanderen er klar over, hvem du er. Du gemmer dig ikke bag hjelmens visir, men står ved hvad du gør og siger.

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Hamburg - hvad kan man sige om denne spændende by?

_____________________________________________

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Døden er begyndelsen på udødeligheden.

            Dette blev sagt af den franske revolutionsleder Maximilian Robespierre , der 

            selv som 36 årig havnede under guillotinens skarpe kniv.

            Dagens citat:

I politik er det fælles had næsten altid grundlaget for venskaber.

Hvem af dagens personer kan have sagt det?

2.  Kendte fødte på denne dag:

1796:  Christian Winther  ( død 1876 )

1805:  Alexis de Tocqueville  ( død 1859 )

1871:  Grigorij Rasputin  ( død 1916 )

1883:  Benito Mussolini  ( død 1945 )

1905:  Dag Hammarskiöld  ( død 1961 )

1925:  Mikis Theodorakis   -  se foto.

 

3.  Kendte døde på denne dag:

1030:  Olav den Hellige  ( 35 år )

1974:  Erich Kästner  ( 73 år )

1983:  David Niven  ( 74 år )

1990:  Bruno Kreisky  ( 79 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE AT WORK:  www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be


Mikis Theodorakis


 


Comments