Skip to main content

DAGEN - den 24. juli

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 24. JULI

Ny 2021 udgave

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Danmark 1 time og 3 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 16 timer og 32 minutter – fra kl. 05.05 til kl. 21.37.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

I dag hedder CHRISTINAs DAG. Den er opkaldt efter martyren Christina. Hendes hedenske far lod hende dræbe, fordi hun ikke ville acceptere hans afguder. Da hun kom på bålet, gik der ild i tusinde hedninger, der var tilskuere.

I Belgien hedder dagen det samme SAINTE CHRISTINE. Den menes at henvise til flere personer med navnet Christine, der blev martyrdræbt i de første par århundreder efter Kristi fødsel – måske bare på grund af deres navn.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1967:  Præsident Charles de Gaulle holder i Montreal sin famøse tale ”Vive le Quebec Libre  ( Leve det frie Quebec ).  Han irettesættes af Canadas premierminister Lester Pearson og afbryder derefter sit besøg og rejser hjem.

 

DAGENS SPØRGSMÅL:

CSR - hvad er det ?

Denne forkortelse betyder Corporate Social Responsability.  Man kalder det også Corporate Citizenship. Et firma, der tilslutter sig CSR, gør aktivt noget godt for samfundet f.eks. på det sociale, kulturelle, miljømæssige eller filantropiske felt. Og vel at mærke uden at tage betaling for det. Man får derved en såkaldt CSR certificering.  Og man ved, at 84 % af forbrugerne sætter stor pris på dette. På internationalt plan fremmes CSR bl.a. også af FN organisationen UNIDO.

_________________________________________________________________________

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Gå til makronerne - hvad betyder det? Og hvor kommer udtrykket fra?

___________________________________________

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Ubehagelige sandheder er altid bedre end behagelige illussioner!

Dette er engang sagt af Montgomery Clift .

2.  Dagens citat:

Far var et stort barn, som jeg havde, da jeg var lille.

Hvem af dagens personer kan have sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1783:  Simon Bolivar  ( død 1830 )

1802:  Alexandre Dumas  ( død 1870 )

1857:  Henrik Pontoppidan  ( død 1943 )

1918:  Jenny Kammersgaard  ( død 1997 ) – se foto.

1939:  Christian Kampmann  ( død 1988 )

1983:  Daniele De Rossi

 

4.  Kendte døde på denne dag:

       1862:  Martin van Buren  ( 90 år )

            1980:  Peter Sellers  (  55 år )

            1986:  Urban Hansen  (  78 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   + EUROPE AT WORK:  www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

Jenny Kammersgaard


 

Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...