Skip to main content

DAGEN - den 20. juli

 NIELS JØRGENs SOMMERHILSEN

DEN 20. JULI

Ny 2021 udgave

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Danmark 50 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 16 timer og 45 minutter – fra kl. 04.58 til kl. 21.44.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

Dagens navn er ELIAS DAG. Der er hele to ophavsmænd til dette navn.

Den ene er jødernes profet Elias, ofte anset for at være den største. Ifølge det gamle testamente insisterer han på at tilbede den sande gud på trods af hedenske kulter og deres fristelser. Da han føler, at han snart skal dø, inviterer han sin tjener Elisa på en vandring til Betel og Jeriko.  Da de ankommer til Jordan-floden, tager Elias sin kappe af, slår vandet med den, hvorefter vandene skiller sig. På den anden side af floden kommer en ildvogn med ildheste foran, og Elias føres op til himlen.

Den anden Elias er Jerusalems biskop, der bliver fordrevet fra byen af kejseren fra Byzans i år 500 e.Kr.

I Belgien hedder dagen:  SAINTE MARINA – efter helgeninden Marguerite af Antiochia.  Efter hun afviste tilnærmelser fra den romerske guvernør Olibrius blev hun dræbt i år 305.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1969:  Mandskabet på Apollo 11 foretager den første bemandede månelanding.  Og: 1944: Attentatet mod Hitler af officersgruppen ledet af Claus von  Stauffenberg.

                                       

DAGENS SPØRGSMÅL:

Bonnie and Clyde  - hvem var de ?

Dette var et ungt amerikansk gangsterpar under den store depression i begyndelsen af 1930-erne. Clyde Barrow var den storrygende og vel-skydende bandit, der dræbte mindst 9 politifolk og mange civile. Og Bonnie Parker var hans forelskede, skrupelløse ledsager, der dog ikke er set skyde nogen, men som var med i de fleste gangsteroverfald. Parret røvede masser af banker og små forretninger. De havde en særlig forkærlighed for at overfalde benzinstationer på landet. 

Politiet var konstant i hælene på dem. Og den 23. maj 1933 lykkedes det at indkredse dem. Og de omkom i et vildt skyderi med ordensmagten i Louisiana.

Parret blev meget kendt gennem medier i deres samtid. Og en film ”Bonnie og Clyde” i 1967 gjorde dem yderligere kendte.

På et tidspunkt var der en tendens til se se dem som en slags amerikanske Robin Hood, der stjal fra de rige for at give til de fattige. Men de gav kun til sig selv L

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Braille  -  hvad er det?

_____________________________________________

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

        Gud skabte mennesket - og jeg gjorde dem lige!

  Dette blev engang sagt af Samuel Colt  .  Når mennesket havde en af hans     pistoler i hånden, var alle lige – mente Colt.

       2. Dagens citat:

        Lad os give Europa en sjæl !

        Hvem af dagens personer har sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1919:  Edmund Hillary  ( død 2008 )

1925:  Jacques Delors  -  se foto.

1932:  Ove Verner Hansen  ( død 2016 )

1938:  Nathalie Wood  ( død 1981 )

1964:  Chris Cornell

 

4.  Kendte døde på denne dag:

            1922:  Andrei Markov  (  66 år )

            1951:  Kong Abdullah af Jordan  ( 69 år )

            1973:  Bruce Lee  ( 32 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE AT WORK:  www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be


Jacques Delors


Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 30. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 30. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Det er den tidligere svenske statsminister OLOF PALME .   Se mere på min blog: VED DU, AT.. DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien tiltaget med 1 time og 12 minutter siden d. 21. december.   I dag er derfor på 9 timer og 10 minutter – fra kl. 08.21 til kl. 17.31. I København er dagen blevet 1 time og 35 minutter længere og er derfor på 8 timer og 29 minutter. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder ADELGUNDEs DAG – opkaldt efter den franske prinsesse Adelgunde. Hun flygtede fra Hannegau for at undgå et uønsket ægteskab, blev først eneboer og grundlagde derefter et kloster i Maubeuge i Nordfrankrig, hvor hun blev den første abbedisse.   Her døde hun i år 684. Dagens navn i Belgien er:   Saint Mutien-Marie , en belgisk kristen lærer, der levede i årene 1841-1917.   DAGENS BEGIVENHED: 1933:   Adolf Hi...