NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 9. JUNI
Ny 2021 udgave
DAGENS LÆNGDE:
Denne dag er her i
Belgien 8 timer og 25 minutter længere end den 21. december. Dens længde er på
16 timer og 23 minutter – fra kl. 05.31 til kl. 21.53.
Se mere om, hvor du
er, på: www.dagenslaengde.dk
DAGENS NAVN:
I dag hedder PRIMUS DAG. Han og hans bror Felicianus var kristne romere, der forsøgte at omvende mange flere til kristendommen. Samtidig nægtede han at ofre for kejseren – også da han fik flydende bly hældt ned i halsen. Han blev kastet for løverne og bjørnene. Men ingen af dem ville røre ham. Derfor var kejserens folk til sidst nødt til at halshugge ham.
Det skete under kejser Diocletians kristenforfølgelser omkring år 300 e.Kr.
I Belgien hedder dagen SAINT EPHREM – efter en syrisk diakon, der levede i årene 306-73.
DAGENS BEGIVENHED:
1934:
Anders And præsenteres
for første gang. Det sker i filmen ”The Wise Little Hen”.
DAGENS SPØRGSMÅL:
Hvad er et lysår?
De fleste har hørt udtrykket et lys-år. Det er ikke et lys, der kan brænde et år!
Det er et derimod afstandsmål. Et lysår er den afstand,
som lys kan bevæge sig på et år. Og da det har en gevaldig fart på - 300.000 km
pr. sekund - kan det på et år nå 9,5 billioner km (eller 9500 milliarder km).
Man bruger måleenheden lysår i astronomien, fordi afstandene
mellem himmellegemerne er så kolossalt store. Som eksempel kan nævnes, at vor
egen sols nærmeste nabo i Mælkevejen er godt 4 lysår væk. Den hedder Proxima
Centauri.
Man taler også om et
lys-minut. Det er den afstand, lyset kan tilbagelægge på et minut. Det er
ca. 18 millioner km. Afstanden fra Jorden til Solen er godt 8 lysminutter,
altså knap 150 millioner km.
Og endelig er der naturligvis også noget, der hedder et lys-sekund. Det er den afstand, lyset
kan bevæge sig over på en sekund. Ca. 300.000 km. Vor egen måne er godt et lys-sekund væk fra
Jorden.
Ja, det er store tal.
Derfor taler man også om astronomiske
tal. I overført betydning betyder
det meget store tal.
På engelsk hedder et lysår ganske enkelt et light year.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
Verdun 1916 – hvad er
historien ?
_____________________________________________
SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:
EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1.
Gårsdagens citat:
Feministernes største ærgrelse er
mandens skæg. Det kan de virkelig ikke kopiere.
Det er sagt af den amerikanske
forfatter Henry Miller.
2.
Dagens citat:
Der er bøger, hvor ryggen og omslaget
er langt de bedste dele.
Hvem har sagt det?
3.
Kendte fødte på denne dag:
1672: Peter den Store ( død 1725 )
1849: Michael Ancher ( død 1923 )
1865: Carl Nielsen ( død 1931 ) - se foto – og lyt til hans FYNSK FORÅR
1893: Cole Porter ( død 1964 )
1904: Mogens Fog ( død 1990 )
1934:
Anders And J
4.
Kendte døde på denne dag:
68: Nero ( 31 år )
1870: Charles Dickens ( 58 år )
1964: Max Beaverbrook ( 85 år )
1986: Karl Skytte ( 78 år )
Niels Jørgen Thøgersen
www.niels-jorgen-thogersen.dk + EUROPE AT WORK: www.europe-at-work.be
+ EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be

Comments
Post a Comment