NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 6. JUNI
Ny 2021 udgave
DAGENS LÆNGDE:
Denne dag er her i
Belgien 8 timer og 21 minutter længere end den 21. december. Dens længde er på
16 timer og 19 minutter – fra kl. 05.32 til kl. 21.51.
I København er
dagen blevet 10 timer og 31 minutter længere – og den er nu på 17 timer og 26
minutter.
Se mere om, hvor du
er, på: www.dagenslaengde.dk
DAGENS NAVN:
Dagens navn er NOBERTUS DAG. Han var søn af fornemme tyske forældre og levede ligesom dem et muntert og sorgløst liv. Da han var 35 år, blev han en dag på sin hest ramt af lynet. Det gjorde, at han besluttede at ændre sit liv. Han gik i kloster og blev senere ærkebiskop i Magdeburg. Han døde i år 1134.
Dagen er også en af de 32 såkaldte Tycho Brahes dage. Det er dage, som den danske astronom Tycho Brahe i 1600-tallet ud fra sine beregninger anså for at være særligt uheldige ( sikke noget gammel sludder ! )
Og denne dag er også en af de såkaldte Tamperdage. Det var fire fastedage ( en i hvert kvartal ), som den katolske kirke holdt i gamle dage. Det var de dage, hvor Tamperretten arbejdede. Det var den Ret, som tog sig af ægteskabssager. Den bestod i årene 1542 – 1797.
I
Belgien hedder dagen det samme, SAINT
NORBERT. Han blev født i 1075 i Holland og døde som nævnt i Magdeburg i
Tyskland i 1134.
DAGENS BEGIVENHED:
1944: De allierede går i land i Normandiet i
Frankrig ( kodenavnet var D-Dagen eller
Operation Overlord
).
DAGENS SPØRGSMÅL:
Fulde fem – at være ved sine fulde fem – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?
De fleste ved, at udtrykket han er vist ikke helt ved sine fulde fem betyder, at han ikke er
helt tilregnelig. Han er ikke rigtig klog.
Udtrykket en folkelig forenkling af det juridiske udtryk: at være ved sine sansers fulde brug. Det skal man nemlig være, når man skriver under på noget med juridisk gyldighed. Og det henviser til, at alle ens fem sanser fungerer, som de skal: syn, hørelse, smag, lugtesans og følesans. Så pas på, hvad du gør, hvis en af disse sanser er ude af drift !
På engelsk siger man kort og godt: to be in one’s senses.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
SPANIEN – hvor kommer det navn fra?
_____________________________________________
SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:
EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1.
Gårsdagens citat:
Politik siges at være den næstældste
profession i verden. Jeg har i hvert fald lært den ene ting, at den har meget til
fælles med den ældste.
Dette blev engang sagt af den
amerikanske præsident Ronald Reagan.
2.
Dagens citat:
Lægmændenes emancipation – det er
demokrati.
Hvem af dagens personaliteter har sagt det?
3.
Kendte fødte på denne dag:
1799: Alexandr Pushkin (død 1837)
1869: Siegfried Wagner ( død 1930 )
1875: Thomas Mann ( død 1955 )
1931: Jesper Jensen ( død 2009 )
4.
Kendte døde på denne dag:
1948: Louis Lumière ( 84 år )
1968: Robert Kennedy ( 43 år )
1991: Stan Getz ( 64 år ) - se foto. Og lyt lidt til hans musik.
Niels Jørgen Thøgersen
niels4europe@gmail.com www.niels-jorgen-thogersen.dk
+ EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be

Comments
Post a Comment