NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 5. JUNI
Ny 2021 udgave
DAGENS LÆNGDE:
Denne dag er her i
Belgien 8 timer og 20 minutter længere end den 21. december. Dens længde er på
16 timer og 17 minutter – fra kl. 05.33 til kl. 21.50.
I København er
dagen blevet 10 timer og 29 minutter længere – og er nu på 17 timer og 24
minutter.
Se mere om, hvor du
er, på: www.dagenslaengde.dk
DAGENS NAVN:
Dagens navn er BONIFACIUS DAG. Han var en engelsk munk, der sammen med 50 præster forsøgte at omvende de invaderende frisere til kristendommen. Det lykkedes ikke, og i 754 e.Kr. blev han i stedet dræbt af dem.
I Danmark er denne dag også udnævnt til at være FARS DAG. Denne tradition blev startet af Louise Smart ( gift Dodd ) i Spokane i staten Washington i USA i 1910. Hun ville hædre sin far. Under 1. verdenskrig blev denne amerikanske skik også populær i Europa. Og i Danmark indførtes den fra 1935. Den har ligget på forskellige tidspunkter. Men nu ligger den fast på den 5. juni hvert år. I de andre nordiske lande fejres Fars Dag på den anden søndag i november. Visse onde tunger har påstået, at dagen blev opfundet af cigar- og whiskey-producenterne. Men det er ikke korrekt.
I dag er tillige FNs internationale Miljødag.
I Belgien hedder dagen (næsten) det samme: SAINT BONIFACE
D’ALLEMAGNE ( Sankt
Bonicacius af Tyskland ). Her fortælles, at hans fødenavn er Winfrid, at han er
født i Devon i det angel-saxiske England i 675 og senere blev ærkebiskop i
Mainz i Tyskland. Han blev sammen med 52 andre dræbt af frisere i 754.
DAGENS BEGIVENHED:
1967:
Seksdageskrigen
mellem Israel og de arabiske lande starter.
DAGENS SPØRGSMÅL:
Grundlovsdag den 5. juni – hvorfor netop den dag?
Alle ved, at den 5.
juni er Danmarks grundlovsdag. Måske også, at det var tirsdag den 5. juni 1849,
at landets fik sin allerførste frie grundlov
Men ved du også, HVORFOR det netop blev den 5. juni
? Sikkert ikke.
Det er sød
historie. Og det skulle være ganske vist.
Den grundlovgivende
rigsforsamling med landets brave mænd ( ingen kvinder, naturligvis ) havde
siden oprøret i foråret 1848 drøftet og debatteret, hvordan den nye grundlov
skulle se ud. Der var mange synspunkter.
Også nogen om, at det slet ikke var nogen god ide med en fri forfatning. Bl.a.
salig Grundtvig forfægtede dette synspunkt.
I foråret 1849 var
et stort flertal blevet enige om en tekst. En tekst, der ligger tæt på den
første belgieske grundlov fra 1830.
Nu skulle den
enevældige konge, Frederik
den 7., så skrive den under. Det var ikke noget problem. Han ville gerne.
Og han interesserede sig i det hele taget ikke så meget for rigets styrelse.
Da datoen skulle
fastlægges, tog hans elskede Louise Rasmussen,
snart grevinde Danner, fat. Hun
insisterede på, at han skulle skrive under den
5. juni.
Hvorfor ? Fordi så
var hun sikker på, at hele landet
fremover ville flage på hendes søns fødselsdag. Han var nemlig født den
5. juni 1841. Godt tænkt!
Men hvad var det nu
for en søn ? Kongens søn? Ingenlunde. Faderen var kongens bedste ven,
bogtrykker Johan Carl Ernst Berling. Arvingen til Berlingske Tidende. Han var siden 1830erne Louise Rasmussens
faste elsker. Og han ville egentlig også gerne gifte sig med hende. Men det
satte hans mor og hans søster sig voldsomt imod. Det ville efter deres
opfattelse være langt under hans stand at gifte sig med en almindelig danser
fra Det kgl. Teater.
Alligevel kom der
en søn ud af forholdet. Han hed Frederik Carl
Christian Louis Berling. Han blev født diskret i Flakkebjerg i
Vestsjælland. Senere kom han i pleje hos Ane Jacobsen i København under navnet
Carl Christian Jacobsen.
Som voksen flyttede
han til England og fik en uddannelse på forskellige universiteter. I 1879
erhvervede han godset Waybread Hall i Suffolk. Og i 1894 blev han britisk
statsborger. Han omkom ved en bilulykke i Ipswich i 1907 og efterlod sig to
døtre.
Dette er historien
om HVORFOR DEN 5. JUNI. Så sig ikke, at
Grevinde Danner ingen indflydelse havde på begivenhederne i landet dengang. Med
virkning den dag i dag.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
Fulde fem – at være ved sine fulde fem – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?
____________________________________________
SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:
EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1.
Gårsdagens citat:
Jeg tror, jeg kunne slippe godt fra at
udstille et penalhus og kalde det kunst. Folk ved ikke, at en farve er rød, før
de får besked på det.
Det er sagt af den danske
billedhugger og maler Robert Jacobsen.
2.
Dagens citat:
Politik siges at være den næstældste
profession i verden. Jeg har i hvert fald lært den ene ting, at den har meget
til fælles med den ældste.
Hvem af dagens personer har mon sagt det?
3.
Kendte fødte på denne dag:
1723: Adam Smith ( død 1790 )
1883: John Maynard Keynes ( død 1946 )
1949: Ken Follett
4.
Kendte døde på denne dag:
1826: Carl Maria von Weber ( 40 år )
1963: Henrik Kaufmann ( 75 år )
1984: Povl Sabroe ( ”Den
Gyldenblonde” ) ( 87 år ) - se foto. Og lyt til ham.
2004: Ronald Reagan ( 93 år )
Niels Jørgen Thøgersen
www.niels-jorgen-thogersen.dk + EUROPE
AT WORK: www.europe-at-work.be

Comments
Post a Comment