Skip to main content

DAGEN - den 30. juni

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

                                  DEN 30. JUNI

Ny 2021 udgave

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Danmark 5 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 17 timer og 29 minutter – fra kl. 04.34 til kl. 22.03.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

Denne dags navn er LUCINAs DAG. Hun var en kristen romersk kvinde, tog sig meget af andre kristne, der var fængslet, bragte dem mad, osv. Og hun var også med til at begrave henrettede martyrer.  Hun døde som 95 årig i år 365 e.Kr.

I Belgien hedder dagen SAINTS PROTOMARTYRS. Dette er ofte navnet på den første martyr i et land. Som f.eks. Berard af Carbio, der blev henrettet i Marokko.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1859: Franskmanden Charles Blondin krydser som den første Niagara-vandfaldene på line.  Strækningen er på 300 meter, og han er 90 meter over faldene. 10.000 mennesker overværer bedriften.

DAGENS SPØRGSMÅL:

Lade i stikken – hvad kommer det udtryk af? Og hvad betyder det?

Dette udtryk kan føres tilbage til riddertidens turneringer og konkurrencer. Ordet stikke havde dengang omtrent samme betydning som i dag i kortspil, nemlig at besejre. Når den ridder, der havde tabt i en turnering, måtte aflevere hest og våben til sejrherren, så kaldtes det at lade i stikken.  Ludvig Holberg bruger udtrykket i den gamle betydning i sit værk Den pantsatte bondedreng.

I dag betyder udtrykket at lade i stikken noget ganske andet.  Det fortæller, at man har efterladt én og overladt ham eller hende til sig selv. Man har ikke hjulpet. Man har forladt en anden i nød og fare. Man har svigtet. 

Hvordan den evt. sammenhæng mellem den første og den anden betydning er, står – for mig – stadig hen i det uvisse.  Jeg er ladt i stikken på det punkt.

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Polsk rigsdag – hvad er historien bag dette udtryk?  Og hvad betyder det?

_____________________________________________

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Hvad fremtiden angår, er din opgave ikke at forudse, men at gøre den mulig.

Dette er sagt af den franske forfatter Antoine de Saint-Exupéry.

 

2.  Dagens citat:

Film er stor kunst – og et fremragende pædagogisk værktøj!

Hvem af dagens personer har sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1470:  Kong Karl den 8.  ( død 1498 )

1884:  Georges Duhamel  ( død 1966 )

1893:  Walter Ulbricht  ( død 1973 )

1917:  Lena Horne  ( død 2010 )

1918:  Susan Hayward  ( død 1975 )  -  se foto – og overrækkelsen af en Oscar

1945:  Ulrich Breuning  ( død 2021 )

1964:  Grevinde Alexandra

4.  Kendte døde på denne dag:

1971:  Herbert Bibermann  ( 71 år )

2001:  Chet Atkins  ( 77 år )

2001:  Johannes Sløk  ( 85 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE AT WORK:  www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET: 

www.europa-i-arbejde.be


Susan Hayward




Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...