NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 21. JUNI
Ny 2021 udgave
DAGENS NAVN:
I dag hedder ALBANUS DAG. Han kom oprindelig fra Norditalien og var kristen. Han blev af kirken sendt rundt i Europa for at missionere. Han var især aktiv i England. Senere blev han biskop i den tyske ny Mainz. Mens han var her mødte han en præst, der blev forfulgt af den romerske kejser Diokletian. Albanus forklædte sig som denne præst. Det resulterede i, at han blev fanget af de invaderende vandaler og halshugget foran alteret i sin kirke. Det skete omkring år 300 e.Kr.
Hans relikvier kom senere til England. Herfra røvede den danske konge, Knud den Hellige, dem omkring 700 år efter hans død og tog dem med til Odense. Her findes de i dag i byens katolske kirke, Sankt Albani.
I Odense bliver Albanus også ”mindet” af bryggeriet Albani, der blev grundlagt i 1859. Og i København hedder den engelske kirke St. Albans.
Dette er også årets længste dag på den nordlige halvkugle – og den korteste på den sydlige halvkugle. Hos os kalder vi også dagen sommersolhverv – selv om der er nogen, der påstår, at det var i går.
DAGENS BEGIVENHED:
1964: Prøveboringer under Nordsøen viser, at der er gas i undergrunden.
DAGENS SPØRGSMÅL:
Bruxelles eller Brussel – hvad kommer egentlig det bynavn af?
Langt tilbage i tiden var byen en lille landsby midt i et sumpet terræn. Un Hameau dans un marais, som en nyudkommen bog om Bruxelles hedder. Igennem området løb – og løber stadig – den lille flod Zenne. Og for at komme over til øen, lavede man på et tidspunkt en bro – en brug på det lokale sprog dengang. Brugzenne – altså broen over Zenne. Og det er med tiden blevet til Bruxelles (fransk), Brussel (flamsk), Brussels (engelsk), Brüssel (tysk) og Bryssel, som det officielle Danmark kalder byen.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
Fata morgana – hvad kommer det udtryk af? Og hvad betyder det?
_____________________________________________
SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:
EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1. Gårsdagens citat:
Det vigtigste ved al historieskrivning er kildekritikken.
Det blev sagt af den danske historiker Kristian Erslev, kildekritikkens far.
2. Dagens citat:
Stor beskedenhed finder altid sammen med fremragende karakterer.
Hvem af dagens personer har sagt det?
3. Kendte fødte på denne dag:
1170: Valdemar Sejr ( død 1241 )
1812: Carl Wibroe ( død 1888 )
1905: Jean-Paul Sartre ( død 1980 )
1935: Francoise Sagan ( død 2004 )
1953: Benazir Bhutto ( død 2007 )
1955: Michel Platini
1958 : Kasper Winding - se foto – og lyt til lidt af hans musik.
4. Kendte døde på denne dag:
1527: Niccolo Macchiavelli ( 58 år )
1797: A.P. Bernstorff ( 62 år )
1908: Nikolaj Rimskij-Korsakov ( 64 år )
1970: Sukarno ( 69 år )
1980: Bernt Kaempfert ( 57 år )
Niels Jørgen Thøgersen
www.niels-jorgen-thogersen.dk + EUROPE AT WORK: www.europe-at-work.be
+ EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be

Comments
Post a Comment