Skip to main content

DAGEN - den 15. juni

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 15. JUNI

Ny 2021 udgave

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Belgien 8 timer og 30 minutter længere end den 21. december. Dens længde er på 16 timer og 28 minutter – fra kl. 05.29 til kl. 21.57.

I København er dagen blevet 10 timer og 43 minutter længere – og er nu på 17 timer og 38 minutter.

Se mere om, hvor du er, på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

I dag hedder VITUS DAG. Han var en romersk dreng, der blev opdraget i den kristne tro af sin amme og sin lærer. Han blev bl.a. kendt for at kunne helbrede folk.  Da han ikke vill ofre til de hedenske guder, blev han som 12-årig sammen med sin mor udsat for grusom tortur, mens hans hedenske far så på. Da hans smerter var størst, blev både han og moderen bortført af en engel.

Vitus var en af Middelalderens 14 såkaldte nødhjælpere – med epilepsi og kramper som speciale.

I dag er det også Valdemarsdag. Det skyldes, at det var på denne dag i år 1219, at Dannebrog ifølge legenden faldt ned fra himlen under kong Valdemars slag ved Lyndanes uden for Tallinn i Estland. Og Valdemar vandt derfor slaget J  En skotsk bar i centrum af Tallinn har i dag sat et skilt op væggen i værtshuset med påstand om, at det var lige dér, at Dannebrog faldt ned. Det turde være en sandhed med store modifikationer – i hvert fald stedet.

I Belgien hedder dagen SAINT LANDELIN.   Han var oprindelig røver, men blev så munk. Han levede i årene 625-86.  Han byggede klosteret i Lobbes i Hainaut i Belgien og var også involveret i grundlæggelsen af flere kirker i området.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1920:   Dagen hedder også Genforeningsdagen, da det var i dag, at Sønderjylland i  1920 blev genforenet med Danmark efter 56 år under tysk herredømme.

 

DAGENS SPØRGSMÅL:

Slaraffenland – hvad kommer det ord af? Og hvad betyder det?

Dette ord kommer af det tyske ord Schlaraffe, der betyder lediggænger eller dovendidrik. Det er dannet af ordene Slur, en dagdriver, og Affe, abe.  Et slaraffenland er et eventyrland, hvor man intet behøver at bestille, hvor stegte duer kommer flyvende lige ind i munden, etc. Der findes spor af dette eventyr hos grækerne i Oldtiden. I de nordlige dele af Europe er det først kendt fra 1500-tallet. Og brødrene Grimm har det med i et af deres eventyr.

På engelsk siger man i stedet: the land of milk and honey.

 

________________________________________________________________________

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Slag på tasken – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

_____________________________________________

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Humor er beretningens salt. Det middel, der kan gøre ethvert budskab – også det rystende – læseligt, vedkommende, uforglemmeligt.

            Dette er sagt af forfatteren Lise Nørgaard.

2.  Dagens citat:

Moral er at kæmpe for det, som man synes er ret, og imod det, som man synes er uret – og politik er det samme.

Hvem af dagens personer har sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1843:  Edvard Grieg  ( død 1907 )

1914:  Jurij Andropov  ( død 1984 )

1943:  Poul Nyrup Rasmussen

1943:  Johnny Hallyday  ( død 2017 )

1964:  Michael Laudrup

4.  Kendte døde på denne dag:

1995:  Preben Lerdorff Rye  ( 78 år )

1996:  Ella Fitzgerald  ( 78 år )  -  se foto – og lyt til lidt af hendes sang.

1997:  Frode Jakobsen  ( 91 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE AT WORK:  www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:     www.europa-i-arbejde.be


Ella Fitzgerald


Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...