NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 14. JUNI
Ny 2021 udgave
DAGENS LÆNGDE:
Denne dag er her i
Belgien 8 timer og 30 minutter længere end den 21. december. Dens længde er på
16 timer og 27 minutter – fra kl. 05.29 til kl. 21.57.
I København er
dagen blevet 10 timer og 42 minutter længere – og er nu på 17 timer og 37
minutter.
Se mere om, hvor du
er: www.dagenslaengde.dk
DAGENS NAVN:
Dagens navn er RUFINUS DAG. Han var en kristen officer i den romerske hær under kejser Diokletian. Men da kejseren forfulgte alle kristne, blev Rufinus sammen med sin kollega Valerius dræbt omkring år 300 e.Kr.
I dag er også den internationale bloddonor-dag. Den ligger på østrigeren Karl Landsteiners fødselsdag. Han fik Nobelprisen for sit arbejde med blodtyper.
I
Belgien hedder dagen det samme: SAINT
RUFIN.
DAGENS BEGIVENHED:
1907: De norske kvinder får valgret.
DAGENS SPØRGSMÅL:
Skylla og Kharybdis – hvor kommer
det udtryk fra? Og hvad betyder det?
Dette er navnene på to hav-uhyrer i græsk mytologi. Den
ene, Skylla, bor i en grotte, og den anden, Kharybdis, bor lige overfor og
sluger af og til al havvand og spytter det ud igen. I legenden tænkes der ofte
på Messina-strædet
mellem Sicilien og Calabrien. De to uhyrer sidder på hver sin side og gør livet
farligt for enhver, der kommer forbi.
Udtrykket bruges i
dag til at beskrive to lige store farer.
Det svarer til at skulle vælge mellem pest og kolera.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
Slaraffenland – hvad kommer
det ord af? Og hvad betyder det?
_____________________________________________
SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:
EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1.
Gårsdagens citat:
När har du tid att fundera?
Dette blev engang sagt af den svenske statsminister Tage Erlander til Jens Otto Krag.
2.
Dagens citat:
Humor er beretningens salt. Det
middel, der kan gøre ethvert budskab – også det rystende – læseligt,
vedkommende, uforglemmeligt.
Hvem har sagt det?
3.
Kendte fødte på denne dag:
1868: Karl Landsteiner ( død 1943 )
1871: Jacob Elllehammer (
død 1946 )
1917: Lise Nørgaard
1928: Che Guevara ( død 1967 )
1943: Edith Guillaume ( død 2013 )
1946: Donald Trump
1962: Stig Rossen - se foto. Og hør én af hans sange.
4.
Kendte døde på denne dag:
1976: Arveprins Knud ( 76 år )
1994: Henry Mancini ( 70 år )
Niels Jørgen Thøgersen
www.niels-jorgen-thogersen.dk + EUROPE AT WORK: www.europe-at-work.be
+ EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be

Comments
Post a Comment