NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 6. MAJ
Ny 2021 udgave
DAGENS LÆNGDE:
Nu er dagen her i
Belgien blevet 7 timer og 5 minutter længere end den 21. december. Dens længde
er på 15 timer og 2 minutter – fra kl. 06.08 til kl. 21.10.
I København er dagen
blevet 8 timer og 52 minutter længere – og er nu på 15 timer og 46 minutter.
Se mere om, hvor du
er, på: www.dagenslaengde.dk
DAGENS NAVN:
I dag hedder JOHANNES DAG. Det gør den efter apostelen og evangelisten Johannes. Dagen er til minde om, hvordan han i år 95 e.Kr. uden for Roms byport blev kastet i kogende olie. Men legenden fortæller, at han bagefter rejste sig uskadt fra det varme bad.
I
Belgien hedder dagen SAINTE PRUDENCE – efter en italiensk helgeninde,
der blev født i Milano og senere grundlagde et Augustiner-kloster i Como. Hun
døde i 1492.
DAGENS BEGIVENHED:
1994: Mitterrand og Dronning
Elizabeth II åbner EUROTUNNEL
under kanalen.
DAGENS SPØRGSMÅL:
Det kan du tage gift på – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?
Middelalderlig overtro fremkaldte mange prøver på en
anklagets skyld eller uskyld. De hed ordalier eller gudsdomme. Mange husker den
gamle danske bæreprøve – at bære gloende
jernbyrd. Det vil sige, at en
anklaget skulle bære gloende jern. Hvis han eller hun ikke blev forbrændt, var
man uskyldig. I mange lande brugte man at lade den anklagede få en såkaldt
hostietablet, dvs. et stykke brød i munden. Kunne man nedsvælge genstanden, var
man uskyldig, og hvis maden blev siddende i halsen, var man skyldig. Vendingen Maden sidder mig i halsen, der findes på mange sprog, kommer deraf.
En anden test var at lade den anklagede spise gift. Gjorde det ham ingen skade, var
han frifundet. I modsat fald led han den fortjente straf. Deraf kommer
vendingen: Det kan du tage gift
på, når en påstands sandfærdighed eller korrekthed skal understreges. Også
den findes på mange sprog.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
Goddag mand – økseskaft - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?
_____________________________________________
SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:
EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1.
Gårsdagens citat:
Han elskede sig selv med en
lidenskabeligt gengældt kærlighed.
Det er skrevet af den russiske forfatter Vladimir
Nabokov.
2.
Dagens citat:
Jeg hader fjernsyn ligeså meget som
peanuts. Men jeg kan ikke holde op med at spise dem, når jeg først er kommet i
gang.
Hvem af dagens personer har sagt det?
3.
Kendte fødte på denne dag:
1758: Maxililien
Robespierre ( død 1794 )
1856: Sigmund Freud ( død 1939 )
1895: Rudolph Valentino ( død 1926 )
1904: Hal Koch ( død 1963 )
1915: Orson Wells ( død 1985 )
1953: Tony Blair
4.
Kendte døde på denne dag:
1859: Alexander von
Humboldt ( 90 år )
1910: Edward VII ( 69 år )
1992: Marlene Dietrich ( 91 år )
- se foto.
2002: Pim Fortuyn ( 54 år )
Niels Jørgen Thøgersen
www.niels-jorgen-thogersen.dk + www.europe-at-work.be

Comments
Post a Comment