Skip to main content

DAGEN - den 31. maj

 NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 31. MAJ

Ny 2021 udgave

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Belgien 8 timer og 11 minutter længere end den 21. december. Dens længde er på 16 timer og 9 minutter – fra kl. 05.36 til kl. 21.45.

I København er dagen blevet 10 timer og 18 minutter længere – og er nu på 17 timer og 13 minutter.

Se mere om, hvor du er, på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

I dag hedder PETRONELLAs DAG. Hun var apostelen Peters datter ( i hvert fald hans åndelige datter ). Hun havde lovet aldrig at gifte sig. Da den fornemme romer Flaccus foreslog hende, at de giftede sig, bad hun om tre ugers betænkningstid. Efter at have nydt den hellige nadver sultede hun sig ihjel. Det skete i år 100 e.Kr.

Dagens navn i Belgien er SAINTE JEANNE.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1915:  Zeppelinere udfører nogle af de første angreb mod London. 28 omkommer og 60 såres.  En af hovedbaserne for zeppelinere lå ved Tønder, der dengang var tysk. Der er i dag et Zeppelin-museum.

 

DAGENS SPØRGSMÅL:

Ubehøvlet – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

Behøvling var en gammel laugsskik ved optagelse i lauget. Man ”høvledes” ren for smuds gennem en række ceremonier. Disse udartede sig efterhånden sådan, at de blev afskaffet. Udtrykker ubehøvlet betød derfor dengang, at man ikke var optaget i lauget.

I dag betyder udtrykket, at man er uden manérer. Man ved ikke, hvordan man opfører sig. Man generer andre mennesker gennem sin ubehøvlede opførsel.

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Blod på tanden – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

_____________________________________________

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Alle en mands ræsonnementer opvejer ikke en kvindes instinkt.

Dette blev sagt af den franske forfatter, historiker og filosof Francois Voltaire  -  én af Oplysningstidens vigtigste forfattere og filosoffer.

2.  Dagens citat:

Hvis en film koster 5 mill. dollars og ser ud, som om den har kostet 10 mill. dollars, er den god. Hvis den ser ud, som om den kun har kostet 4 mill., er det galt.

Hvem af dagens personer har sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1923:  Fyrst Rainier den 3.  ( død 2005 )

1930:  Clint Eastwood

1945:  Rainer Werner Fassbinder  ( død 1982 )

 

4.  Kendte døde på denne dag:

1809:  Joseph Haydn  ( 77 år )  - se foto.

1968:  Preben Uglebjerg  ( 37 år )

1983:  Jack Dempsey  ( 88 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE-AT-WORK   www.europe-at-work.be 

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be


Joseph Haydn




 


Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...