Skip to main content

DAGEN - den 30. maj

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 30. MAJ

Ny 2021 udgave

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Belgien 8 timer og 9 minutter længere end den 21. december. Dens længde er på 16 timer og 7 minutter – fra kl. 05.37 til kl. 21.44.

I København er dagen blevet 10 timer og 16 minutter længere – og er nu på 17 timer og 10 minutter.

Se mere om, hvor du er, på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

Denne dags navn er VIGANDs DAG.  Han hed også den hellige Venantius af Arles ( i Sydfrankrig ). I sin ungdom havde han forsøgt at overtale sin bror til at forlade sin kristne tro. I stedet blev han selv omvendt og levede ”helligt” resten af sit liv. I år 370 endte det med, at han blev dræbt på grund af sin tro.

I Belgien hedder dagen SAINTE JEANNE – efter en fransk nonne, der grundlagde Jomfru Maria nonneordenen for kvinder, der var blevet afvist af andre nonneordener på grund af helbred eller alder.  Hun levede i årene 1572-1641.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1431:  Den 19-årige Jeanne d’Arc bliver brændt af englænderne på bålet i Rouen efter at være blevet dømt som heks og kætter.

 

DAGENS SPØRGSMÅL:

Tobil – hvad er historien? Og hvad er det?

Den danske filmmand Ole Olsen (1863-1943) startede verdens første, stadig eksisterende filmselskab. Det skete i 1906 og hed Nordisk Film.

Han var i det hele taget en energisk initiativtager og havde mod på alt nyt. Også selv om hans egen skolegang var en katastrofe. Han gik reelt kun i skole indtil han var 10 år gammel og var iøvrigt ordblind og havde svært ved at stave og læse. Men det hæmmede ikke hans gå-på-mod.  At læse om ham og hans bedrifter er ikke kedeligt !

Han interesserede sig naturligvis også for en af sin tids allerstørste opfindelser: bilen. Eller automobilen, som den hed fra starten. Den selvkørende. Den første blev opfundet af tyskeren Karl Friedrich Benz i 1886. Starten på Mercedes-Benz evertyret.

Så snart den kom til Danmark, var Ole Olsen en af de første ejere. Han elskede at køre i den. Han kørte vist nok ikke særlig godt. Men til gengæld kørte han hurtigt. Det er der mange udsagn om.  Og når der kom en ny model, ja, så skulle Olsen selvfølgelig have den..

Men det helt sjove ved Ole Olsens forhold til biler var, at han konsekvent havde sit eget navn for dem:  Han kaldte hver og én af dem for: TOBILEN.  Han skulle i ét væk ud for at køre i Tobilen. Han havde villa i Hellerup og sommerbolig i Høve i Odsherred. Det var en fin tur i Tobilen.

Om det så var hans ordblindhed, der spillede ham et puds omkring navnet, eller det simpelt hen var hans dybe overbevisning om, at det skulle ”dyret” altså hedde, det melder historien ikke noget om.

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Ubehøvlet – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

_____________________________________________

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Propaganda er kunsten at træde andre over tæerne og selv skrige AV

Dette er sagt af den amerikanske entertainer Bob Hope.

2.  Dagens citat:

Alle en mands ræsonnementer opvejer ikke en kvindes instinkt.

Hvem af dagens personer kan have sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1220:  Alexander Nevskij  ( død 1263 )

1672:  Peter den Store  ( død 1725 )

1846:  Carl Fabergé  ( død 1920 )

1887:  Emil Reesen   ( død 1964 )

1909:  Benny Goodman  ( død 1986 )  -  se foto.

4.  Kendte døde på denne dag:

1431:  Jeanne d’Arc  ( 19 år )

1640:  Peter Paul Rubens  ( 63 år )

1778:  Francois Voltaire  ( 83 år )

1912:  Wilbur Wright  ( 45 år )

1960:  Boris Pasternak  ( 70 år )

1971:  Marcel Dupré  ( 85 år )

1993:  Henry Heerup  ( 85 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE-AT-WORK   www.europe-at-work.be 

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be


Benny Goodman


Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...