Skip to main content

DAGEN - den 23. maj

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 23. MAJ

Ny 2021 udgave

DAGENS EMNE:

Det er i dag PINSEDAG.  Derfor er dagens emne netop PINSE.  Set fra flere vinkler.  Se mere på min blog eller i min Google mappe:

VED DU, AT...

VIDEN OM

 

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Belgien 7 timer og 54 minutter længere end den 21. december. Dens længde er på 15 timer og 52 minutter – fra kl. 05.44 til kl. 21.35.

I København er dagen blevet 9 timer og 55 minutter længere – og er nu på 16 timer og 50 minutter.

Se mere om, hvor du er, på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

Dagen hedder DESIDERIUS DAG. Den har navn efter to forskellige biskopper i Frankrig. De havde samme navn og blev begge henrettet.

Den første var biskop i Viennes i Sydfrankrig og led martyrdøden i år 364 e.Kr.

Og den anden biskop i Langres i Champagne blev stenet til døde på ordre fra dronning Brunhilde. Han havde kritiseret hende for hendes utugtige liv. Det skete i år 607.

I Belgien hedder dagen SAINT GILBERT efter en engelsk adelsmand, Gilbert af Sempringham. Han levede i årene 1085-1189 og var af normannisk oprindelse ( som Vilhelm Erobreren ).  Han grundlagde Gilbertiner-ordenen for kvinder.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1949:  Den tyske Forbundsrepublik træder i kraft med Bonn som hovedstad.

 

DAGENS SPØRGSMÅL:

Danaidernes kar – hvad er historien bag? Og hvad står det for?

Danaos eller Danaus var i den græske mytologi kongesøn fra Egypten.  Han havde 50 døtre – kaldet danaiderne. De blev tvunget til at gifte sig med 50 mænd. Og da de 49 af dem på bryllupsnatten dræbte deres ægtemænd, blev de i underverdenen sat til at fylde et kar, der ingen bund havde. Og ifølge sagnet fortsætter de deres håbløse og uendelige arbejde den dag i dag. Med andre ord:  en opgave, der aldrig slutter.

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Espeløv – at skælve eller bævre som et espeløv  - Hvor kommer dette udtryk fra? Og hvad betyder det?

_____________________________________________

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

En klassiker er en forfatter, der endnu bliver citeret, men ikke længere læst

Dette er sagt af den britiske skuespiller Lawrence Olivier.

2.  Dagens citat:

Man skal miste meget for at få meget.

Hvem af dagens personer har sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1707:  Carl von Linné   ( død 1778 )

1834:  Carl Bloch  ( død 1890 )

1848:  Otto Liljenthal  ( død 1896 )

1891:  Pär Lagerkvist  ( død 1974 )

1933:  Joan Collins

1940:  Lone Dybkjær  ( død 2020 )

4.  Kendte døde på denne dag:

1886:  Henrik Ibsen  ( 58 år )

1937:  John D. Rockefeller ( 98 år )

1945:  Heinrich Himmler  ( 45 år )

1998:  Ebbe Rode  ( 88 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE-AT-WORK   www.europe-at-work.be 

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 


Mogens Zieler:  PINSEMORGEN

Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...