Skip to main content

DAGEN - den 27. april

 NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 27. APRIL

Ny 2021 udgave

DAGENS EMNE:

Vi skal i dag helt til Australien – for at fejre ANZAC-dagen sammen med hele nationen. Den blev markeret i forgårs – den 25. april – over hele Australien og New Zealand. Til minde om 1. verdenskrig. ANZAC – OG GALLIPOLI-KATASTROFEN i 1915.  Samt mit barnebarn Anna Marias digt om det som 11-årig i 2017.    Se meget mere på min blog eller i min Google mappe:

VED DU, AT...

VIDEN OM

 

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Belgien 6 timer og 34 minutter længere end den 21. december. Dens længde er på 14 timer og 32 minutter – fra kl. 06.24 til kl. 20.56.

I København er dagen blevet 8 timer og 13 minutter længere – og er nu på 15 timer og 8 minutter.

Se mere om, hvor du er, på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

Denne dag hedder ANANIAS DAG. Den har navn efter munken og præsten Ananias, der virkede i Persien i første halvdel af 300-tallet.  Til sidst blev han sammen med St. Simeon og mange af sine tilhængere halshugget i år 349 på grund af sin tro.

I Belgien hedder dagen SAINT ZITA – efter en italiensk helgen fra Lucca i Toscana. Han levede i årene 1212-72 – og er beskytter for tjenestepiger og andre tjenestefolk i huset.

DAGENS BEGIVENHED:

1994:  De første demokratiske valg i Sydafrika. ANC får en stor valgsejr, og dagen fejres som Sydafrikas frihedsdag.

DAGENS SPØRGSMÅL:

Atlantis  -  hvad er det? Og hvad er historien bag?

Ifølge den oldgræske filosof Platon  ( 428 – 348 f.Kr. ) var Atlantis en forsvunden stat, der havde ligget på en kæmpe-ø vest for Gibraltar. Evt. i nærheden af Azorerne. Russiske havforskere mente i 1979, at det havde ligget mellem Portugal og Madeira.

En hel anden teori er, at det var Atlantis, der i virkeligheden blev ramt af det kolossalt voldsomme vulkanudbrud omkring 1500 f.Kr. ved Thera – eller Santorini, som øen hedder i dag.  Her blev hele den minoiske kultur på Kreta og omegn med ét slag udryddet.

Jeg hælder klart til den sidste teori. Det skete godt 1.000 år før Platon. Derfor er det meget sandsynligt, at en viden om denne katastrofe blev bevaret, men at stedet for den var blevet lidt usikkert.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Armbrøst – hvad er det ? Og hvad er historien bag?

_____________________________________

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Alt, som kan siges, kan siges klart.

Dette er sagt af den østrigsk-britiske filosof Ludwig Wittgenstein.

2.  Dagens citat:

Ingen af dagens personer har efterladt sig brugbare citater. Så I får et mere af

Ludwig Wittgenstein.  

Erindre: et kig ind i fortiden.

3.  Kendte fødte på denne dag:

1650:  Charlotte Amalie  ( død 1714 )

1791:  Samuel Morse ( død 1872 )

1822:  Ulysses S. Grant ( død 1885 )

1861:  Johan Skjoldborg ( død 1936 )

1916:  Johannes Sløk ( død 2001 )

1944:  Thomas Koppel ( død 2006 )

4.  Kendte døde på denne dag:

1521:  Ferdinand Magellan ( 41 år )

1885:  H.V. Kaalund  ( 66 år )

1972:  Kwame Nkrumah ( 62 år )

1974:  Hans W. Petersen ( 77 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  www.europe-at-work.be 

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:    www.europa-i-arbejde.be


                                                                  ANZAC mindesmærke

Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 30. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 30. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Det er den tidligere svenske statsminister OLOF PALME .   Se mere på min blog: VED DU, AT.. DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien tiltaget med 1 time og 12 minutter siden d. 21. december.   I dag er derfor på 9 timer og 10 minutter – fra kl. 08.21 til kl. 17.31. I København er dagen blevet 1 time og 35 minutter længere og er derfor på 8 timer og 29 minutter. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder ADELGUNDEs DAG – opkaldt efter den franske prinsesse Adelgunde. Hun flygtede fra Hannegau for at undgå et uønsket ægteskab, blev først eneboer og grundlagde derefter et kloster i Maubeuge i Nordfrankrig, hvor hun blev den første abbedisse.   Her døde hun i år 684. Dagens navn i Belgien er:   Saint Mutien-Marie , en belgisk kristen lærer, der levede i årene 1841-1917.   DAGENS BEGIVENHED: 1933:   Adolf Hi...