NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 22. APRIL
Ny 2021 udgave
DAGENS LÆNGDE:
I dag er her i
Belgien 6 timer og 14 minutter længere end den 21. december. Dens længde er på
14 timer og 42 minutter – fra kl. 06.34 til kl. 20.48.
I København er
dagen blevet 7 timer og 51 minutter længere – og den er nu på 14 timer og 46
minutter.
Se mere om, hvor du
er, på: www.dagenslaengde.dk
DAGENS NAVN:
I dag hedder GAJUS DAG. Han var romersk pave i årene 283-96. Han blev forfulgt under kejser Diocletians kristenforfølgelser og gemte sig i 8 år i Roms katakomber. Men til sidst blev han fundet og henrettet.
I dag er også JORDENS DAG.
En tradition, der startede den 22. april 1970 i USA for at gøre opmærksom på
verdens miljøproblemer. Det er også
derfor, at præsident Biden har indkaldt til et Verdens-topmøde om klimaet netop
i dag!
I Belgien hedder
dagen SAINT EPIPODE – efter en fransk helgen, der var kristen og derfor
blev halshugget i en ung alder i år 178.
Han boede og levede i Lyon, der af romerne blev kaldt Lugdunum.
DAGENS BEGIVENHED:
1961: 3 franske generaler
i Algeriet gør oprør mod præsident de Gaulle og hans
planer om uafhængighed til Algeriet.
DAGENS SPØRGSMÅL:
Falde i staver – hvor kommer
det udtryk fra? Og hvad betyder det?
Udtrykket stammer fra bødker-verdenen. Her arbejder man som bekendt med tønder, kar og andre ting i træ. Disse tønder og kar er sammensat af staver, der holdes sammen af tøndebånd. Men hvis de står ubenyttede hen og bliver udtørrede, så falder de fra hinanden. Og der er kun staverne tilbage. Så når man siger til en person: Du skal ikke stå der og falde i staver, så betyder det, at han ikke bare skal stå der og gøre ingenting. For så ”falder han (eller hun) fra hinanden”. Bliver nærmest nytteløs. Og det er jo i grunden ikke så godt !
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
Det kan du tage gift på – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?
_____________________________________________
SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:
EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1.
Gårsdagens citat:
Antisemitisme er pygmæ-sindenes hovne
misundelse og usselhed.
Det er sagt af den amerikanske forfatter Mark Twain.
2.
Dagens citat:
Han elskede sig selv med en
lidenskabeligt gengældt kærlighed.
Hvem af dagens personer har sagt det?
3.
Kendte fødte på denne dag:
1707: Henry Fielding ( død 1754 )
1724: Immanuel Kant ( død 1804 )
1870: Vladimir Lenin ( død 1924 )
1899: Vladimir Nabokov ( død 1977 )
1912: Kathleen Ferrier ( død 1953 )
1916: Yehudi Menuhin ( død 1999 )
1937: Jack Nicholson
1943: Christian Kjær
4.
Kendte døde på denne dag:
1830: Knud Lyhne Rahbek ( 70 år )
1930: Jeppe Aakjær ( 64 år )
1983: Earl Hines ( 80 år )
1994: Richard Nixon ( 81 år )
Niels Jørgen Thøgersen
www.niels-jorgen-thogersen.dk + www.europe-at-work.be
+ EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be

Comments
Post a Comment