NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 14. APRIL
Ny 2021 udgave
DAGENS EMNE:
Skulle vi nu ikke se at få den Sofa i Ankara sat på plads
– nemlig ved at sætte stolen for døren for den hysteriske debat om helt
formelle ting og sager?! Dagens emne er
SOFAGATE – og hvad det handler om. Se meget mere på min blog eller i min
Google mappe:
DAGENS LÆNGDE:
Denne dag er i
Belgien 5 timer og 44 minutter længere end den 21. december. Dens længde er på
13 timer og 44 minutter – fra kl. 06.45 til kl. 2029.
I København er
dagen blevet 7 timer og 15 minutter længere – og er nu på 14 timer og 9
minutter.
Se mere om, hvor du
er, på: www.dagenslaengde.dk
DAGENS NAVN:
I dag hedder TIBURTIUS DAG. Navnet kommer fra den hellige Tiburtius, der
blev omvendt til kristendommen ved i et syn at se sin bror Valerius blive
kronet af en engel. Begge brødre led martyrdøden ved halshugning i midten af
det 3. århundrede.
I Belgien hedder
dagen SAINT MAXIME – efter en romersk officer, der blev henrettet efter
han blev kristen. Han døde i 260 e.Kr.
DAGENS BEGIVENHED:
1865: USAs præsident Abraham
Lincoln blev skudt i Ford teatret i Washington DC og døde af sine sår dagen
efter. Morderen var skuespilleren John Wilkes Booth.
Han råbte, da han skød: Sic semper
tyrannis ( ”sådan går det altid tyranner” ). Mordet skete få dage efter, at
Lincoln og Nordstaterne havde vundet den godt 4-årige amerikanske
borgerkrig.
DAGENS SPØRGSMÅL:
Sporene skræmmer – hvor kommer
det fra? Og hvad betyder det?
Den gamle græske fabel-fortæller Æsop (6. årh. f.Kr.) fortæller i en af sine mange fabler om en
ræv, der modstår en løves venlige indbydelse til at komme ind i dens hule.
Løven sagde nemlig, at den var syg og havde brug for hjælp. Ræven afslog, fordi
den kunne se en masse andre dyrespor på vej ind
i hulen – og ingen ud igen. Sporene
skræmmer – tænkte ræven.
Og dette udtryk er siden hen blevet brugt til at sige, at
hvis man ser eller hører noget mistænkeligt, så må man hellere lade være med at
gøre det, man indbydes til.
Man skal ikke vove
sig ind i løvens hule.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
At få en næse – hvor kommer
det udtryk fra? Og hvad betyder det?
_____________________________________________
SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:
EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1.
Gårsdagens citat:
Vi spørger altid, om der findes et liv
efter døden. Vi skulle spørge: Findes der et liv efter fødslen?
Det blev sagt af den irske forfatter Samuel Beckett.
2.
Dagens citat:
En filmstjerne uden engagement er som
en torero i en sæson fuld af elendige tyre.
Hvem har sagt det?
3.
Kendte fødte på denne dag:
1629: Christiaan Huygens ( død 1695 )
1906: Elga Olga Svendsen ( død 1992 )
1907: Francois Duvalier ( død 1971 )
1925: Rod Steiger ( død 2002 )
1937: Ida From ( død 2019 )
4.
Kendte døde på denne dag:
1759: Georg Friedrich
Händel ( 74 år )
1917: L.L. Zamenhof ( 58 år )
1925: John Singer Sargent ( 69 år )
1930: Vladimir Majakovski ( 36 år
)
1986: Simone de Beauvoir ( 78 år )
1995: Burt Ives ( 86 år )

Comments
Post a Comment