Skip to main content

DAGEN - den 1. april

 NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 1. APRIL

Ny 2021 udgave

DAGENS EMNE:

På netop denne dag – aprilsnarrenes hjemsted – må det være passende at skrive lidt om SPØG OG ALVOR.   Det vil jeg lade Piet Hein lære os noget vigtigt om.

Se mere på min blog eller i min Google drive mappe:

VED DU, AT...

VIDEN OM

 

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Belgien 4 timer og 58 minutter længere end den 21. december. Dens længde er på 12 timer og 56 minutter – fra kl. 07.19 til kl. 20.14.

I København er dagen blevet 6 timer og 14 minutter længere – og er nu på 13 timer og 9 minutter.

Se mere om, hvor du er, på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

Dagens navn er HUGOs DAG. Det hedder den efter biskop Hugo af Grenoble i Frankrig. Han levede fra 1053 – 1132. Han døde den 1. april. Han var så from, at han altid græd på grund af verdens ondskab.  Han havde også lovet aldrig at nærme sig en kvinde – hvilket han overholdt i 50 år helt frem til sin død.

Den 1. april er også dagen, hvor det er tilladt at ”drive gæk” og at drille folk. Man må lave aprilsnar.  Det er navnet på de mennesker, der lader sig narre. Skikken stammer fra middelalderens Tyskland. Og det menes, at skikken kom til Danmark omkring år 1600.  Der er dog forskere, der mener, at den stammer helt fra for-historisk tid, og at den har med gamle frugtbarheds-ritualer at gøre.

I Norden kendes en tilsvarende betegnelse:  en majkat.  Det er folk, der lader sig narre den 1. maj.

I den angelsaksiske verden hedder dagen Fools Day  (fjolsernes dag).

I Frankrig og andre fransktalende lande taler man på denne dag om ”aprilsfisk”  ( poisson d’avril ). Det handler om, at man den 1. april lister sig til at klistre papirsfisk på ryggen af sine ”ofre”.

I Belgien hedder dagen det samme:  SAINT HUGUES.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1857: Øresundstolden ophæves.

DAGENS SPØRGSMÅL:

Navnet AXEL  -  hvad er historien bag det? Og hvor optræder det bl.a. i dag?

Der er flere kendte steder i København, der bærer navnet Axel eller en forbindelse med Axel. Det er ikke tilfældigt. Axel er en nutidig form af det middelalderlige navn Absalon. Han var Københavns grundlægger for over 800 år siden. I dag hedder dansk landbrugs hovedsæde i København Axelborg. Det ligger - meget naturligt - på Axeltorv.  Og (2021) er der bygget 5 høje tårne. De hedder Axel Towers - Deres runde form og forskellige højder (op til 61 meter) skal minde om nogle af tårnene i Københavns vold, hvoraf en del lå her indtil midten af 1800-tallet.

Så hvis du hedder Axel, så håber jeg, du føler historiens hyggelige vingesus.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Burgunder – hvad er det? Og hvad er den formodede historie bag?

_____________________________________________

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Jeg vil hellere dø en naturlig død end sidde i regering med Retsforbundet.

Det blev sagt i 1957 af den radikale toppolitiker Bertel Dahlgaard, da der var gang i regeringsforhandlinger efter et valg.  Og resultatet blev, at Retsforbundet faktisk kom med i den såkaldte trekant-regering.  Og Bertel Dahlgaard levede alligevel helt frem til 1972 !

2.  Dagens citat:

Aldrig lyves der så meget som før et parti whist, under en krig og efter en jagt.

Hvem af dagens personer kan have sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1815:  Otto von Bismarck  ( død 1898 )

1929:  Milan Kundera

1947:  Søren Gericke

1965:  Brian Nielsen

4.  Kendte døde på denne dag:

1340:  ”Den kullede Greve” – Grev Gert af Holsten  ( 48 år )

1917:  Scott Joplin  (  50 år )

1968:  Lev Landau  ( 60 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE AT WORK:   www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET   www.europa-i-arbejde.be



Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...