Skip to main content

DAGEN - den 19. marts

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 19. MARTS

Ny 2021 udgave

DAGENS EMNE:

EU-Kommissionen har netop foreslået et særligt digitalt

EU VACCINATIONS CERTIFIKAT

kaldet Green Digital Certificate. Dets formål er at lette den frie bevægelighed for alle, der er vaccineret mod COVID-19, er testet negativt, eller har overstået sygdommen og derfor har dannet anti-stoffer.  Man foreslår, at det skal være klar til brug fra 1. juni.

Se foto nedenfor.

Jeg vender tilbage til forslaget om få dage.

DAGENS LÆNGDE:

Dagen er her i Belgien 4 timer og 8 minutter længere end den 21. december. Dens længde er på 12 timer og 7 minutter – fra kl. 06.48 til kl. 18.53.

I København er dagen blevet 5 timer og 13 minutter længere - og er nu på 12 timer og 7 minutter.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

 

DAGENS NAVN:

I dag hedder JOSEFs DAG.  Opkaldt efter Josef – jomfru Marias mand. Papfar til Jesus. Han var tømrer fra Nazareth. Og han er i dag skytshelgen for tømrere og snedkere.

Dagen hedder det samme i Belgien:  SAINT JOSEPHs DAG.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1945:  Nero-dagen:  Hitler beordrer ødelæggelse af alle industrianlæg, infrastrukturer, etc. overalt i Tyskland. Den ordre blev ikke fulgt.

DAGENS SPØRGSMÅL:

At skyde papegøjen – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

Det kommer fra en skydekonkurrence, der blev opfundet i Frankrig i 1200-tallet, og som siden dyrkedes over hele Europa. Man placerede nogle fjer højt oppe (typisk 25-30 meter til vejrs). Den fineste fjer var en papegøjefjer. I Danmark og andre lande, hvor man ikke have papegøjefjer, bandt man i stedet forskellige fjer sammen og kaldte dem papegøjen.

Så skulle man med bue og pil prøve at skyde dem ned. Og vel at mærke ved at skyde LODRET op i luften. Hvis man ramte papegøjefjeren, så den faldt ned,  havde man vundet og blev skydekonge. Man havde "skudt papegøjen".  Vi har stadig et sådant skydetårn 4 km her fra os, og her mødes Tir à l’Arc medlemmerne flere gange om ugen for at skyde.

I Danmark og de fleste andre lande er denne form for skydning fra 1500 tallet blevet afløst af skydning med ildvåben i skytteforeninger (Fugleskydning). Det eneste sted i Danmark, hvor man stadig bruger den gamle metode med lodret skydning efter fjer med bue og pil, er på Herlufsholm Kostskole, hvor man ryster nye elever sammen i aug-sept med en sådan konkurrence.

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

En polsk rigsdag – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

_____________________________________________

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Der skal mindst to til at stifte fred, mens én alene kan skabe krig.

Det blev sagt af den britiske konservative premierminister Neville Chamberlain.

2.  Dagens citat:

Skolen i menneskekundskab er for købmanden fuldt så nødvendig som anden skolegang.

Hvem har sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1813:  David Livingstone  ( død 1873 )

1829:  C.F. Tietgen  ( død 1901 ) 

1848:  Wyatt Earp  ( død 1929 )

1893:  Betty Nansen  ( død 1943 )

1899:  Aksel Sandemose  ( død 1965 )

1905:  Albert Speer  ( død 1981 )

1906:  Adolf Eichmann ( død 1962 )

1937:  Egon Krenz

1946:  Dan Turéll  ( død 1993 )

1947:  Glenn Close

1955:  Bruce Willis

 

4.  Kendte døde på denne dag:

1930:  Arthur Balfour   ( 82 år )

1950:  Edgar Rice Burroughs  ( 75 år )

1996:  Lise Østergaard  ( 72 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com   

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE AT WORK:  www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET    www.europa-i-arbejde.be 



Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...