Skip to main content

DAGEN - den 17. marts

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 17. MARTS

Ny 2021 udgave

DAGENS EMNE:

På netop denne dag må det være passende at skrive om IRSK LUNE OG SAINT PATRICK’s DAY.   Det har jeg gjort. Se meget mere på min blog: VED DU, AT...

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Belgien 4 timer længere end den 21. december. Dens længde er på 11 timer og 58 minutter – fra kl. 06.52 til kl. 18.50.

I København er dagen blevet 5 timer og 3 minutter længere – og er nu på 11 timer og 58 minutter.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

Dagen har to navne – afhængig af, hvilket land man bor eller opholder sig i.

GERTRUDS DAG er navnet i de fleste europæiske lande. Gertrud var en belgisk abbedisse, der døde på denne dag i år 659 e.Kr.  Hun var de dødes hjælper på den første nat på vej til skærsilden.

Sankt Gertrud er helgen for de rejsende og vejfarende. Tidligere stod der små kapeller med træfigurer til hendes ære ved befærdede vejkryds. Her i Rixensart har vi stadig adskillige af dem. Når malingen og forgyldningen skallede af, sagde man, at ”nu er glansen gået af Sankt Gertrud”.

I Irland hedder denne dag SAINT PATRICK’S DAY – opkaldt efter landets første biskop. Hab levede i årene 385 til 461.  Han bragte kristendommen til Irland.  Hans dødsdag er tillagt denne dag i år 461 e.Kr.  Dagen fejres af irere over hele verden, og den er også landets nationaldag.  Samtidig bærer alle irere en shamrock ( der på gælisk betyder: en lille kløver ).  Se billedet vedlagt.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1948: Bruxelles Traktaten underskrives. Den opretter Vestunionen mellem Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig og Storbritannien.  Det er en forløber for NATO.

DAGENS SPØRGSMÅL:

Pousada – hvad er det? Og hvad er historien bag?

Ordet Pousada betyder kro på portugisisk. De blev startet i 1941 og var i mange år et statsligt foretagende. De var hoteller, der var indrettet i historiske bygninger og slotte. De blev som mange andre statslige foretagender efterhånden et underskudsforetagende. Derfor besluttede den portugisiske regering under en ikke ukendt statsminister Barroso i 2003 at privatisere dem. Og det blev Pestana hotelgruppen, der løb af med dem.  Der er i dag (2018) ialt 44 Pousadaer i Portugal. 

Spanien har en tilsvarende slags hoteller i gamle, historiske bygninger. Der hedder de: Parador ( det betyder "et sted at sove").

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Skidne æg – hvad kommer det ord fra? Og hvad er det?

_____________________________________________

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Fred er for riget det samme, som sundhed er for legemet.

Dette blev sagt af den svenske forfatter Selma Lagerlöf.

2.  Dagens citat:

Lidenskab for dans i et ubegavet legeme – det må være et helvede.

Hvem af dagens personer har sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1733:  Carsten Niebuhr    (død 1815)

1919:  Nat King Cole   (død 1965)

1938:  Rudolf Nurejev   (død 1993)

 

4.  Kendte døde på denne dag:

461:    Maewyn Succat  (”Saint Patrick” )  (74 år)

1781:  Johannes Evald   (37 år)

1845:  Peter Hiort Lorenzen   (54 år)

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE AT WORK:  www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET     www.europa-i-arbejde.be



Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...