Skip to main content

DAGEN - den 16. marts

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 16. MARTS

Ny 2021 udgave

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Belgien 3 timer og 56 minutter længere end den 21. december. Dens længde er på 11 timer og 54 minutter – fra kl. 06.54 til kl. 18.48.

I København er dagen blevet 4 timer og 59 minutter længere – og er nu på 11 timer og 53 minutter.

Se mere på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

Dagens navn er GUDMUNDs DAG.  Gudmund var en islandsk katolsk biskop, der levede i årene 1161 – 1237. Hans fulde navn var Gudmund Arason. Da han var født uden for ægteskab, måtte han have pavens særlige tilladelse for at blive præst.  Han prædikede især fattigdommens salighed. Han mente, at kirken var på vildspor i sin søgen efter rigdom. På grund af denne holdning sammenlignes han ofte med Thomas Beckett.

Dagens navn i Belgien er SAINT HÉRIBERTS DAG.  Han levede i årene 970-1021, var tysk og ærkebiskop i Køln fra 999.  Samtidig var han kansler (statsminister) for kejser Otto III.  Et af de store forter ved Liège er opkaldt efter ham.

DAGENS BEGIVENHED:

1946: De sidste sovjetiske tropper forlader Bornholm efter 10 måneders besættelse.

DAGENS SPØRGSMÅL:

Guldhornene – hvad er historien bag dem?

Det er to horn af guld fra begyndelsen af germansk jernalder ( 5. århundrede e.Kr.). De blev fundet ved Gallehus tæt på Møgeltønder i Sønderjylland i 1639 og 1734.  I 1802 blev de stjålet fra Nationalmuseet af guldsmed Niels Heidenrich. Han smeltede dem om.  Heldigvis findes der kopier af dem. Adam Oehlenschlæger har skrevet et digt om dem.

__________________________________________________________________________

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Pousada – hvad er det? Og hvad er historien bag det? _____________________________________________

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Jeg elsker forrædderi, men hader en forrædder.

Dette blev engang sagt af den romerske kejser Cæsar.

2.  Dagens citat:

Fred er for riget det samme, som sundhed er for legemet.

Hvem af dagens personer har sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1751:  James Madison  ( død 1836 )

1789:  Georg Simon Ohm  ( død 1854 )

1911:  Josef Mengele  ( død 1979 )

1920:  Jørgen Nash  ( død 2004 )

1926:  Jerry Lewis    ( død 2017 )

1959:  Jens Stoltenberg

4.  Kendte døde på denne dag:

37:      Tiberius  ( 79 år )

1698:  Leonora Christina Ulfeldt  ( 76 år )

1940:  Selma Lagerlöf  ( 82 år )

1987:  Johan Otto von Spreckelsen  ( 58 år )  - se foto nedenfor 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE AT WORK:  www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET    www.europa-i-arbejde.be

 

    

 Danske arkitekt von Spreckelsens Triumfbue i Paris

Se mere om denne nye Triumfbue, der stod færdig i 1989 på denne lille video:

La Grande Arche, Paris, France | 2019 4K - YouTube

Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...