Skip to main content

DAGEN - den 13. marts

 NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 13. MARTS

Ny 2021 udgave

DAGENS EMNE:

Jeg har valgt HOLLAND, fordi der er parlamentsvalg i landet på onsdag den 17. marts. Se meget mere på min blog:  VED DU, AT...

DAGENS LÆNGDE:

I dag er her i Belgien 3 timer og 41 minutter længere end den 21. december. Dens længde er 11 timer og 42 minutter – fra kl. 07.01 til kl. 18.43.

I København er dagen blevet 4 timer og 45 minutter længere – og den er nu på 11 timer og 39 minutter.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

Denne dags navn er MACEDONIUS DAG.  Macedonius var biskop i Konstantinopel i midten af det 4. århundrede e.Kr.  Han blev dømt til døden, fordi han væltede en afguds-figur i et tempel. Han var en sej herre. Mens han lå på risten over åben ild, bad han selv om at blive vendt.  Han døde i år 366 e.Kr.

Macedonius havde i kirken det kætteriske synspunkt, at helligånden ikke er sidestillet med faderen og sønnen.

I Belgien hedder dagen SAINT RODRIQUE – efter en helgen fra 800-tallet.  Han blev født i Cordoba i Sydspanien i den muslimske periode.  Da han blev kristen, blev han henrettet.

DAGENS BEGIVENHED:

1991: Sovjetunionens folkekongres afskaffer ét-parti-systemet.

DAGENS SPØRGSMÅL:

Goter – hvor kom de fra? Og hvor fandtes de senere?

Det er et folk, der oprindelig stammer fra Sverige ( ”Göter”, Göteborg, Gotland ). Ordet udtales på gammelt dansk som Gotter ( à la Gothersgade - af og til kaldt "rue des Bonbons"). De huserede i store dele af Øst- og Vesteuropa. De havde riger både i Sydrusland, Italien, Spanien (længst tid) og flere andre steder. Deres storhedstid var i det 4. og 5. århundrede e.K.  Samme periode, hvor Romerriget gik til grunde. De startede skriftsprog og en ny måde at give navne på. Den fra Nordfrankrig udgåede spidsbuestil døbtes ”gotisk stil”. Goternes liv og færden har givet anledning til mange sagn. Adskillige findes i Jordanis latinske ”Goterkrønike”, der i det 6. århundrede fastholdt 600 års minder såsom udvandrerkongen Berik = kimbrerhøvdingen Boirix fra Jylland ( d. 101 f.Kr.).

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Gefeon – Hvad er historien bag det navn og det, der knytter sig til det?

_____________________________________________

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Hvad en kristen gør, er hans eget ansvar. Hvad en jøde gør, falder tilbage på alle jøder.

Dette blev sagt af Anne Frank, der som 16-årig døde i den tyske KZ-lejr i Bergen-Belsen  i 1945.

2.  Dagens citat:

Import er godt, for det er noget, vi får. Eksport er dårligt, for det er noget, vi skal af med.

Hvem af dagens personer har vovet denne påstand?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1860:  Hugo Wolf  ( død 1903 )

1884:  Hugh Walpole  ( død 1941 )

1895:  Viggo Starcke  ( død 1974 )

1929:  Jørgen Gustava Brandt  ( død 2006 )

1939:  Neil Sedaka

 

4.  Kendte døde på denne dag:

1808:  Kong Christian 7.  ( 59 år )

1838:  Søren Kierkegaard  ( 43 år )

1881:  Zar Alexander II  ( 63 år )

1979:  Per Hækkerup  ( 64 år )

1996:  Krzysztof Kieslowski  ( 55 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE AT WORK:  www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET   www.europa-i-arbejde.be


Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...