NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 10. MARTS
Ny 2021 udgave
DAGENS EMNE:
I fortsættelse af
mit emne i går skriver jeg i dag om SYDDANMARK
– NORDTYSKLAND som partnere.
Allerede i gang? Forhåbentlig
meget mere i fremtiden. Se mere på min
blog: VED DU,
AT...
DAGENS LÆNGDE:
I dag er i Belgien
3 timer og 33 minutter længere end den 21. december. Dens længde er 11 timer og
31 minutter – fra kl. 07.08 til kl. 18.39.
I København er
dagen blevet forlænget med 4 timer og 30 minutter – og er nu på 11 timer og 25
minutter.
Se mere om, hvor du
er på: www.dagenslaengde.dk
DAGENS NAVN:
Dagens navn er EDELs DAG. Den er formentlig opkaldt efter den engelske helgeninde Ethelreda, der virkede som abbedisse omkring år 630.
I Belgien hedder dagen SAINTE ANASTESIE - efter en helgeninde i den ortodokse, kristne kirke. Hun levede i årene 510-76 e.kr. Hun startede et kloster – men i 30 år levede hun som eremit i den egyptiske ørken.
DAGENS BEGIVENHED:
1910: Den første Hollywood-film
vises. Den hedder: In Old
California.
DAGENS SPØRGSMÅL:
At krybe til korset - hvor kommer det fra? Og hvad betyder det?
Dette er et udtryk, der stammer fra
middelalderlige bodsøvelser i den katolske kirke. Der står ikke noget om det i
bibelen. Men man indførte det som straf over for personer, der skulle sone
noget, de havde gjort (eller ikke gjort) eller sagt. De skulle på den mest
ydmyge måde vise deres yderste respekt for kristendommen ved at nærme sig dens største symbol, korset, ved at komme krybende hen til det. Måden at krybe på
kunne have mange forskellige former. Det var helt klart ment som en ydmygelse
af vedkommende.
I dag betyder udtrykket at krybe til korset, at man nødtvungent
må indrømme eller gøre noget. Man går til bekendelse.
På engelsk siger man det samme på en anden
måde: to eat humble pie.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
Blind høne kan også finde korn - hvor stammer det udtryk fra? Og hvad betyder det?
_____________________________________________
SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:
EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1.
Gårsdagens citat:
Bureaukrater bekæmper man bedst ved at
følge deres forskrifter.
Det blev sagt af den britiske
historiker Cyril Northcote
Parkinson.
2.
Dagens citat:
Må din Gud være med dig!
Hvem havde altid det udtryk som afslutningsreplik?
3.
Kendte fødte på denne dag:
1845: Zar Alexander
III ( død 1894 )
1903: Sigfred Pedersen ( død 1967 )
1935: Kristen Poulsgaard
1936: Sepp Blatter
1957: Osama bin Laden ( død 2011 )
4.
Kendte døde på denne dag:
1868: H.V. Bissen ( 70 år )
1900: J.P.E.
Hartmann ( 95 år )
1948: Jan Masaryk ( 62 år )
1988: Andy Gibb ( 30 år )
2005: Dave Allen ( 69 år )
Niels Jørgen Thøgersen
www.niels-jorgen-thogersen.dk + EUROPE AT WORK: www.europe-at-work.be
+ EUROPA I ARBEJDSTØJET www.europa-i-arbejde.be


Comments
Post a Comment