Skip to main content

DAGEN - den 1. marts

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 1. MARTS

Ny 2021 udgave

DAGENS EMNE:

I dag fortæller jeg om HOLLÆNDERNE I DANMARK.  Det er en særlig historie, som stadig sætter tydelige og positive spor i landet.  Læs meget mere om dem op min blog:     VED DU, AT...

 

DAGENS LÆNGDE:

Dagen er nu her i Belgien 2 timer og 59 minutter længere end den 21. december.  Dens længde er 10 timer og 56 minutter – fra kl. 07.27 til kl. 18.23.

I København er dagen tiltaget med 3 timer og 48 minutter og er nu på 10 timer og 43 minutter.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

Dagen hedder ALBINUS DAG – efter biskop Albinus i Angers i Frankrig.   Han kunne vække de døde til live og give de blinde synet tilbage. Han blev født i 470 og døde den 1.3. 550, og allerede i år 556 blev en kirke opkaldt efter ham.

I Belgien hedder dagen det samme:  SAINT AUBIN.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1872: Yellowstone nationalparken i USA åbner.

DAGENS SPØRGSMÅL:

Fanden og hans pumpestok – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

Man er ikke sikker på, hvor dette slanglignende udtryk kommer fra.

Men et godt gæt er, at det stammer fra det latinske dåbsritual, der siger sådan: 

Abrenuntias Satanae  ... et omnibus pompis ejus?”, der betyder ”Forsager du djævelen og alle hans gerninger?”  Pompis er en bøjningsform af pompa, der betyder optog, følge eller pragt og herlighed. Tænk på pomp og pragt. 

Man kan forestille sig, at det latinske udtryk er blevet fordansket af pjattede og respektløse latinskoledrenge for mange hundrede år siden.  Og derved blevet til Fanden og hans pumpestok.

På engelsk kan jeg kun finde et lignende udtryk:

Fanden og hans oldemor:   the devil and his dam!

_________________________________________________________________________

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Galimathias – hvad kommer det ord af – og hvad betyder det?

__________________________________________________________________________

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Politik er at ville!

            Det er et berømt citat af statsminister Olof Palme.

2.  Dagens citat:

Diskussioner med en yndig kvinde er det mest tåbelige tidsspilde, jeg kender!

Hvem af dagens personer kan have sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1810:  Fréderic Chopin  ( død 1849 )

1904:  Glenn Miller  ( død 1944 )

1904:  Erling Schroeder  ( død 1989 )

1909:  Mogens Brandt  ( død 1970 )

1910:  David Niven ( død 1983 )

1922:  Yitzhak Rabin  ( død 1995 )

1927:  Harry Belafonte

1937:  Jan Stage  ( død 2003 )

4.  Kendte døde på denne dag:

1875:  Tristan Corbière  ( 30 år )

1911:  Jacobus Henricus van 't Hoff  ( 58 år )

1938:  Gabriele d’Annunzio  ( 75 år )

2002:  Børge Olsen  ( 92 år )

2007:  Otto Brandenburg  ( 73 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE AT WORK:  www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET    www.europa-i-arbejde.be


                                                               Hollænderbyen på Amager

Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...