Skip to main content

DAGEN - den 6. februar

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 6. FEBRUAR

Ny 2021 udgave

DAGENS PERSON:

Det er i dag den italienske økonom MARIO DRAGHI – formentlig Italiens kommende premierminister.   Læs meget mere om ham på min blog:   VED DU, AT...

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Belgien 1 time og 35 minutter længere end den 21. december. Dens længde er på 9 timer og 32 minutter – fra kl. 08.11 til kl. 17.43.

I København er dagen blevet 2 timer og 4 minutter længere og er nu på 8 timer og 58 minutter.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

Denne dags navn er DOROTHEA DAG.  Den unge kristne pige Dorothea afviste et frieri fra en ikke-kristen romersk statholder. Derfor blev hun dømt til døden ved hængning. Fra sin celle sendte hun lige før sin henrettelse via en engel  ( det var nok en blomsterhandler : ) ) en blomsterkurv til sin dommer. Det fik ham til at ændre holdning, og hun reddede livet.

Hun døde en naturlig død omkring år 300 e.Kr.

Den hellige Dorothea er siden hen blevet skytshelgen for nødhjælp.

I Belgien hedder dagen SAINT AMAND  ( Amandus ) efter en franskmand, der var biskop i Tongeren og Maastricht.  Han levede i årene 584-675 og var meget indflydelsesrig.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1958: Manchester Uniteds fodboldhold falder ned med fly i München lufthavn, og 8 spillere omkommer.

DAGENS SPØRGSMÅL:

Komme til hægterne – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

 I gamle dage betød ordet hægter  penge. Det forekommer f.eks. i Grundtvigs oversættelse af Saxos Danmarks-krønike fra 1200-tallet. At komme til hægterne betød dengang at få mistede penge eller genstande tilbage igen.

Senere gled udtrykket over til betydningen, vi har i dag: psykisk og fysisk velbefindende efter at have haft det mindre godt.  Ja, sådan var det vel også, når man dengang havde mistet sine penge og pludselig fik dem tilbage igen. Tingene hænger alligevel lidt sammen.

På engelsk siger man ganske enkelt:  to recover; to get better.

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Stikke blår i øjnene – hvor kommer det fra – og hvad betyder det?

_____________________________________________

SVAR PÅ 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Fremtiden har ventet længe nok. Hvis vi ikke tager hånd om den, vil andre hænder gøre det.

Dette blev engang sagt af den amerikanske politiker og diplomat Adlai Stevenson II

2.  Dagens citat:

En leder med succes er den, der kan uddelegere al ansvaret, anbringe al kritik hos andre og påtage sig al æren.

Hvem af dagens personer kan have sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1905:  Wladyslaw Gomulka  ( død 1982 )

1911:  Ronald Reagan  ( død 2004 )

1912:  Eva Braun  ( død 1945 )

1917:  Zsa Zsa Gabor  ( død 2016 )

1932:  Francois Truffaut  ( død 1984 )

1945:  Bob Marley  ( død 1981 )

1976:  Prinsesse Marie

4.  Kendte døde på denne dag:

1793:  Carlo Goldoni  ( 85 år )

1918:  Gustav Klimt  ( 56 år )

1952:  Kong George VI  ( 56 år )

1993:  Arthur Ashe  ( 50 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE AT WORK     www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:    www.europa-i-arbejde.be



Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...