Skip to main content

DAGEN - den 5. februar

 NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN  5. FEBRUAR

Ny 2021 udgave

DAGENS PERSON:

Det er EUs udenrigsminister, spanieren JOSEP BORRELL, født 1947.  Han er i disse dage til vigtige forhandlinger med den russiske regering i Moskva.

Husk at se hans fælles pressekonference med den russiske udenrigsminister, Sergei Lavrov, senere på dagen på EURONEWS.

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Belgien 1 time og 31 minutter længere end den 21. december. Dens længde er 9 timer og 29 minutter – fra kl. 08.12 til kl. 17.41.

I København er dagen blevet 1 time og 59 minutter længere – og er nu på 8 timer og 54 minutter.

Find dagens længde om, hvor du er, på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

I dag er det AGATHEs DAG.  Agathe var en ung pige på Sicilien. Hun levede i årene 225 – 251 e.Kr. Da hun som kristen nægtede at gifte sig med den lokale romerske statholder, blev hun fængslet og dræbt under hård tortur. Hun fik bl.a. sine bryster skåret af.

I Middelalderen påkaldte alle ammende kvinder Skt. Agathe. Og hun er skytshelgen netop for ammende kvinder og for sygeplejersker.

Ifølge folketroen er denne aften velegnet til kærestevarsler. Hvis man faster hele dagen og evt. spiser en smule salt ved sengetide, så vil man drømme om sin tilkommende. Denne folketro var især stærk i Vendsyssel.

I Belgien hedder dagen også SAINTE AGATHE.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1936:  Filmen ”Moderne Tider” af og med Charlie Chaplin vises for første gang i USA.

DAGENS SPØRGSMÅL:

Lokumsrygte  – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

Denne betegnelse opstod i Vestre Fængsel  i København under den tyske besættelse fra 1940-45.  Tyskernes fanger meddelte hinanden rygter om nyheder, f.eks. ved små sedler eller ved hvisken, når de passerede hinanden på vej dertil eller derfra.  Da rygterne sjældent var særligt holdbare, er udtrykket lokums-rygter siden hen blevet brugt om meddelelser, der formentlig ikke er særligt sande.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Komme til hægterne – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

_____________________________________________

SVAR PÅ 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Ringe er magten i det bly, der blev lavet til kugler, i sammenligning med den i det bly, der blev til skrift.

Dette blev engang sagt af den danske kritiker og forfatter Georg Brandes.

 

2.  Dagens citat:

Fremtiden har ventet længe nok. Hvis vi ikke tager hånd om den, vil andre hænder gøre det.

Hvem af dagens personer kan have sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1804:  Johan Ludvig Runeberg  ( død 1877 )

1878:  André-Gustave Citroën  ( død 1935 )

1900:  Adlai E. Stevenson ( død 1965 )

1910:  Ejlif Krogager  ( død 1992 )

1911:  Jusse Björling  ( død 1960 )

1914:  William S. Burroughs  ( død 1997 )

1919:  Andreas Papandreou  ( død 1996 )

1972:  Mary  ( Elizabeth Donaldson )

1985:  Cristiano Ronaldo

 

4.  Kendte døde på denne dag:

1881:  Thomas Carlyle  ( 85 år )

1947:  Hans Fallada  ( 53 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE AT WORK    www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be



Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...