Skip to main content

DAGEN - den 22. februar

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 22. FEBRUAR

Ny 2021 udgave

DAGENS EMNE:

Sønderjylland som tysk i årene 1864 til 1920: Det kan du læse mere om på min blog:

VED DU, AT...

DAGENS LÆNGDE:

Dagen er her i dag i Belgien 2 timer og 32 minutter længere end den 21. december. Dens længde er 10 timer og 30 minutter:  fra 07.41 til 18.11.

I København er dagen blevet 3 timer og 16 minutter længere – og er nu på 10 timer og 10 minutter.

Se mere om dagens længde, hvor du er her:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

Dagens navn er PETERS DAG eller PETERS STOL.  Det var dagen, hvor  Jesus gode ven, fiskeren Simon, af Jesus navngivet Peter, tiltrådte sit bispeembede i Antiochia  ( i det sydøstligste af nutidens Tyrkiet – meget tæt på Syrien og i det nordøstligste hjørne af Middelhavet ). Her var han biskop i 7 år.  Mens han var der, genoplivede han en dreng, der havde været død i 14 år. Derfor lod den romerske præfekt og mange andre sig omvende til kristendommen. De byggede en kirke og lavede en høj stol til Peter midt i kirken. Deraf dagens navn Peters Stol. Den kaldes også Peters Dag og Pers Dag.

I den katolske kirke har man fejret Peters Stol -  Pavestolen – siden 300-tallet for at fortrænge en hedensk dødefest. Efter jobbet i Antiochia blev Peter nemlig den første biskop af Rom og dermed den første pave.

I Belgien hedder dagen SAINTE ISABELLEs DAG.  Hun var ud af fransk kongelig familie – og grundlagde et nonnekloster i Longchamp vest for Paris.  Hun levede i årene 1225-70.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1969:  The Beatles spiller sammen som gruppe for sidste gang.

DAGENS SPØRGSMÅL:

Kelterne – hvem var de?  Og hvor kom de fra?  

De udgør den vestligste del af den indoeuropæiske folkeæt. Navnet kommer af græsk: gleter eller galater, dvs. folket i Gallien. De gotiske folk brugte betegnelsen vælske om kelterne.  Der er adskillige keltiske sprog:  gælisk (irsk, højskotsk og manx (sproget på Isle of Man), kymrisk (walisisk, det uddøde cornisk i Cornwall og bretonsk i Bretagne i Frankrig).

Historisk var kelterne dominerende over en stor del af Europa, men blev bl.a. drevet tilbage af kimbrerne, derefter af romerne (de kaldte dem gallerne) og fra 445 e.Kr. af angler og saksere, der drev dem mod vest og nord på de britiske øer.  De oprindelige briter var også en keltisk folkestamme, som blev fordrevet af angel-sakserne fra Jylland og Nordtyskland.

På engelsk hedder kelter Celt  og keltisk hedder Celtic  ( som fodboldklubben ).

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

At gå amok – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

_____________________________________________

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Kærlighed dør aldrig en naturlig død. Den dør, fordi vi ikke ved, hvordan vi skal supplere dens kilde, den dør af blindhed og fejltagelser og forræderi. Den dør af sygdomme og sår, den dør af træthed. Den hensygner, den bliver anløben, men dør aldrig en naturlig død. Enhver kunne anklages for mordet på sin egen kærlighed.

            Dette blev engang sagt af den franske forfatter Anaïs Nin.

2.  Dagens citat:

Diplomater ville ikke være diplomater, hvis de ikke satte en stolthed i at gøre simple ting svære, og frem for alt med stor kunst at forhale ethvert vigtigt anliggende.

Hvem af dagens personer har sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1631:  Peder Syv  ( død 1702 )

1732:  George Washington  ( død 1799 )

1788:  Arthur Schopenhauer  ( død 1860 )

1810:  Frédéric Chopin  ( død 1849 )

1817:  Niels W. Gade  ( død 1890 )

1857:  Robert Baden-Powell ( død 1941 )

1883:  Olga Svendsen  ( død 1942 )

1906:  Helge Kjærulff-Schmidt  ( død 1982 )

1932:  Edward Kennedy  ( død 2009 )

1943:  Horst Köhler

1969:  Brian Laudrup

4.  Kendte døde på denne dag:

1512:  Amerigo Vespucci  ( 58 år )

1797:  Baron von Münchhausen  ( 77 år )

1936:  Johan Skjoldborg  ( 75 år )

1942:  Stefan Zweig  ( 61 år )

1987:  Andy Warhol  ( 59 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   + EUROPE AT WORK:  www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET    www.europa-i-arbejde.be



Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...