Skip to main content

DAGEN - den 21. februar

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN  21. FEBRUAR

Ny 2021 udgave

DAGENS EMNE:

En af de største sønderjyske politiske ledere gennem tiderne, H.P.Hanssen fra Als, blev født på denne dag i 1862.   Det er en god anledning til at fortælle om Sønderjyllands tilbagevenden til Danmark i 1920.   Se mere på min blog:

VED DU, AT...

DAGENS LÆNGDE:

I dag er  her i Belgien 2 timer og 29 minutter længere end den 21. december. Dens længde er 10 timer og 26 minutter – fra kl. 07.43 til kl. 18.10.

I København er dagen blevet 3 timer og 11 minutter længere – og er nu på 10 timer og 6 minutter.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

Dagens navn er SAMUELs DAG.  Samuel er en mand, der er omtalt i det gamle testamente og også i de jødiske lærebøger.  Han var dommer, og det var ham, der udvalgte og salvede kongerne Saul og David. Han var også jødernes krigsfører i deres kamp mod filisterne.

Samuels dødsår er ukendt.

I Belgien hedder dagen SAINT PIERRE DAMIENs DAG. Han var en italiensk benediktinermunk, der levede i årene 1007-72.  Han var en reformator og på mange måder en foregangsmand for Frans af Assissi.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1972:  Præsident Nixon starter sit officielle besøg i Kina for at forbedre forholdet mellem de to lande.

DAGENS SPØRGSMÅL:

Firmaet IKEA – hvad er dets oprindelse? Og hvordan er det i dag?

Jeg kommer altid til at tænke på Aalborg, når jeg besøger en IKEA forretning. Også i dag. Hvorfor?  Fordi der for mange år siden (da IKEA åbnede i Aalborg) var en møbelhandler i Nørresundby, der ærgrede sig gul og grøn over, at hans salg med det samme gik voldsomt ned. Derfor rykkede han en stor annonce i de lokale aviser. Den sagde:  Jeg ved godt, at mine møbler er dyrere. Men de andre bliver I-KE'-A !   IKEA var uforstandig nok til at rejse sag mod ham. Uforstandig, fordi det gav endnu mere omtale af hans annoncer. Og dels fordi de tabte sagen!   Kreativitet, når den er bedst:  både god, effektiv og morsom!

Vi er alle på en eller anden måde børn af IKEA. Og det er da rigtigt, at i forne tider havde IKEA møbler ofte svært ved at stå ved egen hjælp. Sådan er det bestemt ikke mere. Og vi bliver hver gang gevaldig imponeret af både udvalg og kvalitet. De har virkelig fundet en form og en forretningsmodel, der slår de fleste andre af banen. Siden 2008 har IKEA været verdens største møbelhus.

Det hele startede i Småland i Sverige i 1943. En landsbyknægt, der hed  Ingvar Kamprad, startede det hele.  Navnet IKEA er forbogstaverne til:  Ingvar Kamprad, Elmraryd (landsbyen, hvor det startede) og Agunnaryd (landsbyen, hvor Ingvar var født).  I dag har IKEA 430 varehuse i 50 lande.  Det er en succes, der vil noget!

_________________________________________________________________________

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Kelterne – hvem var de?  Og hvor kom de fra?  ____________________________________________

SVAR PÅ 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Jeg kan ikke lide TV-talkshows. Man bliver stegt langsomt på en kameragrill, og intervieweren puster til trækullene.

           Dette er sagt af den amerikanske skuespiller Sidney Poitier.

2.  Dagens citat:

Kærlighed dør aldrig en naturlig død. Den dør, fordi vi ikke ved, hvordan vi skal supplere dens kilde, den dør af blindhed og fejltagelser og forræderi. Den dør af sygdomme og sår, den dør af træthed. Den hensygner, den bliver anløben, men dør aldrig en naturlig død. Enhver kunne anklages for mordet på sin egen kærlighed.

Hvem af dagens personer har sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1862:  H.P. Hanssen  ( død 1936 )  -  se ovenfor.

1893:  Andrés Segovia  ( død 1987 )

1903:  Anaïs Nin  ( død 1977 )

1924:  Robert Mugabe  ( død 2019 )

1929:  Niels Anker Kofoed  ( død 2018 )

1941:  Bent Bertramsen  ( død 1997 )

1959:  Hanne-Vibeke Holst

4.  Kendte døde på denne dag:

1612:  Christian Barnekow  ( 56 år )

1677:  Baruch de Spinoza  ( 45 år )

1984:  Mikhail Sjolokhov  ( 79 år )

2008:  Ben Chapman  ( 83 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE AT WORK:  www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET   www.europa-i-arbejde.be



Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...