NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 2. FEBRUAR
Ny 2021 udgave
DAGENS PERSON:
I dag har jeg valgt
den skotske forfatter ALISTAIR MAC LEAN.
Han blev født i 1922 og døde på denne dag i 1987. Han er især kendt for sine spændings- og
krigsnoveller. Navarones Kanoner og
Ørneborgen hører til de mest kendte.
Ét af hans mange
kendte citater er: Hun havde den bedste slags mod, eller måske den værste, den slags, der bringer dig i
vanskeligheder!
Læs mere om ham på
min on-line mappe VED
DU, AT... ( enmerne er i alfabetisk rækkefølge)
Se hans foto
nedenfor.
DAGENS LÆNGDE:
Denne dag er her i
Belgien 1 time og 21 minutter længere end den 21. december. Den er på 9 timer
og 19 minutter – fra kl. 08.17 til kl. 17.36.
I København er
dagen blevet 1 time og 47 minutter længere – og er nu på 8 timer og 42
minutter.
Min kilde er: https://dagenslaengde.dk/ Den kan bruges kvit og frit til alle
steder på jorden.
DAGENS NAVN:
I dag er det KYNDELMISSE DAG - se meget mere om denne særlige dag på min
blog VED
DU, AT...
I Belgien hedder dagen: Présentation du Seigneur – dvs. det er den
samme baggrund. Altså dagen hvor Jesus-barnet i sin tid blev præsenteret i det
jødiske tempel i Jerusalem.
Billeder fortæller
ofte meget mere end tekst. Derfor vil
jeg supplere min DAGEN I DAG med et nyt foto af og til.
I dag er det et
foto af mine to børnebørn i Perth i Australien, Anna Maria og Zoe. Og hvorfor har jeg valgt dem? Fordi de har
masker på. Og hvorfor har de det? Fordi
hele området i og omkring Perth pludselig er blevet sat på 5 dages lockdown i
denne uge. Grunden er, at man havde fundet en enkelt person med COVID virus på
et hotel.
Man har i øvrigt i
lang tid hverken måttet rejse ind i eller ud af Australien – også af
COVID-grunde. De er meget nervøse.
DAGENS BEGIVENHED:
1709: Alexander Selkirk
blev reddet fra et skibsvrag på en øde ø. Det inspirerede forfatteren Daniel Defoe til at skrive
bogen om Robinson Crusoe
DAGENS SPØRGSMÅL:
At gøre kål på noget – hvad
kommer det af? Og hvad betyder det?
Kål har alle dage
været en meget vigtig spise. I oldtidens Norden hed de kál – og hørte til hvermands
livsfornødenheder. Det var fattigmandskost. Og derfor gjorde man også
grin med kål. Vrisne Søren Kierkegaard
var en af de slemme i den henseende.
Udtrykket at gøre kål på noget, f.eks. på kålen,
betød at spise det op, Når man havde gjort det, var den pist verschwunden,
tilintetgjort. Man havde bragt den af vejen. Og da den ikke var særligt højt
agtet, var det egentlig godt, at den var væk, brugt op.
I dag bruges
udtrykket til at sige, at noget – og ikke specielt kål - er tilintetgjort. Der
er gjort en ende på det.
På engelsk siger
man: to
make short work of.... Så her
kommer kålen ikke ind i billedet.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
At få en kurv – hvor
kommer det fra? Og hvad betyder det?
_____________________________________________
SVAR PÅ 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:
EUROA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1.
Gårsdagens citat:
Hvis du tænker på din kone, når du er
til fodbold, så er du stadig forelsket i hende!
Det blev sagt af den amerikanske skuespiller Clark Gable.
2.
Dagens citat:
Irland er en gammel so, der æder sine
grise.
Hvem kan have sagt det?
3.
Kendte fødte på denne dag:
1882: James Joyce (død 1941)
1886: Peter Freuchen (død
1957)
1911: Jussi Björling (død
1960)
1913: Poul Reichhardt (død 1985)
1926: Valéry
Giscard d'Estaing (død 2020)
1927: Stan Getz (død 1991)
1932: Jens Jørgen
Thorsen (død 2000)
4.
Kendte døde på denne dag:
1594: Giovanni
da Palestrina ( 69 år )
1970: Bertrand Russell ( 98
år )
1987: Alistair MacLean ( 65 år ) – se ovenfor og
nedenfor.
1996: Gene Kelly ( 84 år )
2005: Birgitte Federspiel ( 80 år )
Niels Jørgen Thøgersen
www.niels-jorgen-thogersen.dk + EUROPE
AT WORK www.europe-at-work.be
+ EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be

Comments
Post a Comment