Skip to main content

DAGEN - den 16. februar

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 16. FEBRUAR

Ny 2021 udgave

DAGENS PERSON:

Det kan naturligvis ikke være andre end ”personen” blandt os alle denne dag:   FASTELAVNSBOLLEN 😊   Læs meget mere om denne årlige følgesvend på min blog:

VED DU, AT...

 

DAGENS LÆNGDE:

Dagen er nu her i Belgien blevet 2 timer og 10 minutter længere end den 21.12.  Dens længde er 10 timer og 8 minutter – fra kl. 07.53 til kl. 18.01.

I København er dagen blevet 2 timer og 48 minutter længere og er nu på 9 timer og 42 minutter.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

I dag hedder JULIANEs DAG. Der findes hele tre helgeninder, der alle led martyrdøden. Den kendteste af dem var Juliana Falconieri. Om hende fortælles det, at hun fangede Fanden selv, bandt ham og smed ham i en kloak. Hun døde på skafottet i år 300 e.Kr.

 

En anden Juliana var født i Nikomedien ( i dag Izmit nordøst for Istanbul ).. Hendes hedenske forældre havde allerede lovet hende bort som brud, mens hun var barn. Men pigen blev kristen og nægtede at ægte sin trolovede. Derefter blev hun tortureret og dræbt.

Den tredje kristne Juliane var født i Cumae nær Napoli i Italien. Hun nægtede at gifte sig med den stedlige romerske præfekt. Derfor blev også hun halshuggget.

 

I Belgien hedder dagen det samme:   SAINTE JULIENNE.  Men det navn henviser til en fjerde Juliane – Julienne af Liège, der levede i årene 1192-1258, og som startede the Feast of Corpus Christi.

DAGENS BEGIVENHED:

1558: Hele den hollandske befolkning bliver dømt til døden af den romersk-katolske kirke på grund af kætteri.   De var blevet calvinister, dvs. protestanter.

DAGENS SPØRGSMÅL:

Krasbørstig – eller kradsbørstig – hvad kommer det af? Og hvad betyder det?

Dette ord kommer direkte fra det tyske ord kratzbürstig. Det er afledt af ordet Kratzbürste, der er en børste af metaltråde. Ikke nogen sjov fætter at komme i karambolage med !

Derfor er det meget logisk, at betydningen af ordet er bister, barsk og ubehagelig af sind og væremåde.  Det kan også siges om en drink af den alvorlige slags.

På engelsk siger man bare:  vicious.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Volapyk – hvad er det? Og hvor kommer det fra?

_____________________________________________

SVAR PÅ 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Den, der ikke taber hovedet over visse ting, har intet at tabe.

Dette er sagt af den tyske forfatter Gotthold Ephraim Lessing

2.  Dagens citat:

Enhver, der har kone og børn, ved, at tennis hører til det lette her i livet!

Hvem af dagens personer kan tænkes at have sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1826:  Julius Thomsen  ( død 1909 )

1831:  Nikolaj Leskov  ( død 1899 )

1921:  Hua Guafeng  ( død 2008 )

1926:  John Schlesinger  ( død 2003 )

1941:  Kim Jong-Il  ( død 2011 )

1959:  John McEnroe  

 

4.  Kendte døde på denne dag:

1944:  Henri Nathansen  ( 76 år )

1980:  Niels Matthiasen  ( 56 år )

1992:  Angela Carter  ( 52 år )

1999:  Björn Afzelius  ( 52 år )

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  


www.niels-jorgen-thogersen.dk   + EUROPE AT WORK:  www.europe-at-work.be

+  EUROPA I ARBEJDSTØJET    www.europa-i-arbejde.be



Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...