Skip to main content

DAGEN - den 23. januar

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN  23. JANUAR

Ny 2021 udgave

DAGENS PERSON:

Mit valg  er i dag faldet på den katalanske maler SALVADOR DALÍ.  Han blev født på denne dag i 1904 og døde i 1989.  Han var i sit arbejde meget inspireret af at skildre det ubevidste.  Han talte om ”fantasiens magt”.  I sine unge år havde han studeret den østrigske psykoanalytiker Sigmund Freud ( 1856-1939 ).   Nogle bygninger i hans hjemby Barcelona er den dag i dag præget af hans kunst.  Og helt ovre i Peterburg i Florida er der en Dalí-samling på omkring 2.400 af hans værker.  Se mere her:

Dali Home - Salvador Dalí Museum (thedali.org)

Der findes også indtil flere app’s, man kan downloade til sin smartphone, hvis man vil studere mange af Dalí’s værker yderligere.

Mange af os, der ikke er de store kendere af ham, vil nok kalde ham ”ret vild”.  Men så skal man vel tænke på, at god kunst ikke er der for at ”snakke folk efter munden”, men for at give os nye og uventede oplevelser og indtryk 😊 

Se foto af Salvador Dalí nedenfor.

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Belgien 51 minutter længere end den 21. december. Dens længde er på 8 timer og 48 minutter – fra kl. 08.30 til kl. 17.19.

I København er dagen blevet 1 time og 7 minutter længere – og er nu på 8 timer og 2 minutter.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

I dag hedder EMERENTIAs DAG.  Hun var en kvinde, der kunne hjælpe både gravide og barnløse kvinder. Men hun blev stenet til døde af romerske soldater på grund af sin kristne tro i år 304.   Hun blev begravet ved siden af sin veninde Agnes ( se 21. januar ).

I Middelalderen blev hun ofte påkaldt af gravide kvinder på grund af rygtet om, at hun kunne lindre kolik hos småbørn.

I Belgien hedder dagen det samme:  SAINTE EMÉRENCE.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1556:  Historiens værste kendte jordskælv sker i Kina. Der er 830.000 dræbte.

 

DAGENS SPØRGSMÅL:

En speget affære eller sag – hvor kommer det fra? Og hvad betyder det?

Dette udtryk har sin oprindelse i det gamle danske ord spege.  Det betød at filtre noget sammen, at bringe i uorden.

Udtrykket betyder i dag, at der er noget mærkeligt ved en sag. Det er noget bekymrende rod. Så det hænger meget godt sammen med ordets oprindelse.

Man bruger også udtrykket ”du er lige så speget, som han er røget”. I den sammenhæng er betydningen både af speget og af røget snarere udspekuleret.

På engelsk siger man :  tangled threads.


SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

En storm i et glas vand – hvad er oprindelsen til det? Og det betyder?

_____________________________________________

SVAR PÅ 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Mange kvinder er først tilfredse med deres læge, når de ser dårlige ud på en fascinerende måde.

Det er såmænd sagt af den svenske forfatter August Strindberg.

 

2.  Dagens citat:

Ubegrænset magt er tilbøjelig til at korrumpere sindene hos dem, der besidder den.

Hvem af dagens personer har sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1783:  Stendhal ( Marie-Henri Beyle )  ( død 1842 )

1822:  Regine Olsen, g. Schlegel  ( død 1904 )

1832:  Eduard Manet  ( død 1883 )

1858:  Max Planck  ( død 1947 )

1898:  Sergei Eisenstein  ( død 1948 )

1904:  Salvador Dalí  ( død 1989 )  - se ovenfor og nedenfor

1928:  Jeanne Moreau  ( død 2017 )

1951   Lise-Lotte Rebel

1958:  Bo Lidegaard

4.  Kendte døde på denne dag:

1803:  Arthur Guinness  ( 78 år )

1806:  William Pitt  ( 43 år )

1944:  Edvard Munch  ( 81 år )

1989:  Salvador Dali  ( 85 år )

2005:  Johnny Carson  ( 80 år )


Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE AT WORK    www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be



Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...