Skip to main content

DAGEN - den 19. januar

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 19. JANUAR

Ny 2021 udgave

DAGENS PERSON:

Dagens person er den danske forfatter THIT JENSEN.  Hun levede i årene 1876-1957.  Egentlig hed hun Marie Kirstine Dorothea Jensen.  Men hun blev kendt som Thit Jensen.  Hun var kimbrer – ligesom mig – født på denne dag i 1876 i Farsø i Vesthimmerland.  Hendes far var dyrlæge i byen.  Og én af hendes 11 søskende var digteren Johs. V. Jensen, nobelpristager.   I sin ungdom blev hun af og til kaldt ”Himmerlands Skønhed”.

Thit var fra barns ben ikke nogen helt almindelig pige. Hun havde kunstneriske evner og var ligesom sin far optaget af spiritismen.  Hun troede på reinkarnation, genfødsel.  Og hendes meget dominerende mor var hun også meget påvirket af, men ikke nødvendigvis kun for det gode.  Hun havde ondt af sin mor, der var blevet mere eller mindre handicappet af de mange fødsler. Men også fordi moderen var usædvanlig skrap over for sine børn, især over for Thit. Det med at skrive var hun stærkt imod. ”Det er ikke noget for en pige”. Så Thit måtte gemme både blyant og papir.  Moderen havde den opfattelse, at hun ikke havde sat børn i verden for at de skulle være glade. Det var for at de skulle lære noget!

Som ung flyttede Thit til København, hvor hun fik et simpelt værelse mod at hun gik ærinder for husejerne. Så kunne hun i fred og ro læse og især skrive.

Hun blev efterhånden meget optaget af kvindesagen – kvindernes frihed.  Dertil hørte også hendes kamp for børnebegrænsning. Begge dele gjorde hende både kendt og også forhadt.  Hun var selv gift i nogle år, men fik ingen børn. Og da hendes mand var stukket af med hendes veninde, kom hendes spiritistiske opfattelser i gang.  Hun tegnede en lem med en stor lås på sit gulv.  Nedenunder var manden ”spærret inde og ville aldrig komme op igen”. 

I 1923 stiftede hun foreningen ”Frivilligt Moderskab” og i 1924 ”Foreningen for Sexuel Oplysning”.  Man må sige, at hun på mange måder var forud for sin tid.

Hendes mange forfatterskaber rakte vidt – og ikke kun om kvindesagen. Hun skrev f.eks. også historiske bøger, bl.a. om Valdemar Atterdag.

Hun blev så anerkendt for sine forfatterskaber ( der bestod af mange bøger ), at hun kom på finansloven. Det vakte stor vrede blandt mange. Hun blev bl.a. kaldt ”den cigarrygende furie!” Men selveste statsminister Thorvald Stauning forsvarede hende, og hendes statslige tilskud fortsatte. I 1927 tog hun på en stor rejse til New Zealand og Australien.

Hun var altid hurtig i replikken. Engang diskuterede hun med en vis hr. Wieth. Pludselig svarede hun: Nu går De for vidt, Wieth. Hvortil han svarede: Det gør De tit, Thit!

Se foto af Thit Jensen nedenfor.

 

DAGENS NAVN:

I dag er det PONTIANUS DAG.  Pontianus var en kristen martyr, der måtte gå så grueligt meget igennem, før romerne til sidst kastede ham for løverne og dræbte ham. Han blev pisket, vandrede på gloende kul, fik hældt flydende bly ned i halsen – og meget mere. Alligevel ville han ikke afsværge sin kristne tro.  Han døde ca. år 160 e.Kr.

I Belgien hedder dagen: SAINT MARIUS.  Han levede i årene 532-94 og var biskop i Avenches i Schweiz.

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Belgien 40 minutter længere end den 21. december. Dens længde er på 8 timer og 37 minutter – fra kl. 08.34 til kl. 17.12.

I København er dagen tiltaget med 54 minutter og er på 7 timer og 48 minutter.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

 

DAGENS BEGIVENHED:

1879:  Anne Bates i Ohio fødte verdens største og tungeste baby: 76 cm lang og 10,8 kg.  Drengen døde 11 dage efter fødselen.


DAGENS SPØRGSMÅL:

Som en flue i en flaske – hvor kommer det udtryk fra? Og betyder?

Dette er et folkeligt udtryk fra gammel tid på dansk. Folkemindesamleren Peder Syv (1631-1702) citerer vendingen på denne måde: ... som har fluer og myg i hovedet.  Senere bruger den norsk-danske digter Johan Hermann Wessel (1742-85) det i sin sørgespilsparodi Kierlighed uden strømper (fra 1772) således:  Mit blod flyder som fluen, der i flasken kom”

Udtrykket fra folkedybet og senere i de to citater betyder:  der hersker en stor grad af forvirring.

Det er stadig betydningen i dag. Så når nogen siger til dig:  Dine tanker og forslag er som en flue i en flaske,  så skal du ikke blive særlig glad og stolt.

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

At gå til makronerne – hvad er oprindelsen af det? Og hvad er meningen?

SVAR PÅ 41 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPE-AT-WORK:   www.europe-at-work.be

_____________________________________________

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

En fyrstes tyranni i et oligarki er ikke så farlig for den offentlige velfærd som borgernes apati i et demokrati.

            Dette er sagt af den franske politiske filisof Montesquieu  - det er ham med tredeling af magten.

2.  Dagens citat:

Beskedenheden er en egenskab, der udspringer af bevidstheden om egen magt.

Hvem af dagens personer har sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1736:  James Watt ( død 1819 )

1798:  Auguste Comte  ( død 1857 )

1807:  Robert E. Lee  ( død 1870 )

1809:  Edgar Allan Poe  ( død 1849 )

1839:  Paul Cézanne  ( død 1906 )

1876:  Thit Jensen  ( død 1957 ) – se ovenfor og nedenfor.

1923:  Markus Wolf  ( død 2006 )

1943:  Janis Joplin  ( død 1970 )

1946:  Dolly Partonk

4.  Kendte døde på denne dag:

1990:  Herbert Wehner  ( 84 år )

1994:  Jacqueline Kennedy-Onassis  ( 64 år )

1998:  Carl Perkins  ( 66 år )

2007:  Hrant Dink ( 53 år )

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE AT WORK    www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be



Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...