Skip to main content

DAGEN - den 17. januar

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 17. JANUAR

Ny 2021 udgave

DAGENS PERSON: 

I dag har jeg valgt den amerikanske politiker, videnskabsmand, diplomat, og meget mere BENJAMIN FRANKLIN.   Han blev født i Boston på denne dag i 1706 og døde i 1790.  En meget spændende person.  Se meget mere på min blog DAGEN-kort nedenfor.

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Belgien 35 minutter længere end den 21. december. Dens længde er på 8 timer og 32 minutter – fra kl. 08.36 til kl. 17.09.

I København er dagen tiltaget med 47 minutter og er på 7 timer og 41 minutter.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

I dag er det ANTONIUS DAG.  Antonius var en eremit ( eneboer ), én af de såkaldte ”ørkenfædre”, en kendt kirkefar. Han døde 115 år gammel i år 356 e.Kr. Han er skytshelgen for dyrevogtere og børstenbindere.

I 1300-tallet blev der opført en række klostre for den hellige Antonius, bl.a. i Præstø.

I Belgien hedder dagen det samme SAINT ANTOINE.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1917:  Danmark sælger de dansk-vestindiske øer til USA for 25 milli. Dollars.  De hedder i dag US Virgin Islands.

 

DAGENS SPØRGSMÅL:

At feje for egen dør?  Hvor kommer det fra? Og hvad betyder det?

Dette udtryk er også meget gammelt. Og det har altid og på alle sprog været brugt i overført betydning.  Den danske sprogforsker Peder Syv (1631-1702) citerede et gammelt ordsprog således: Ville hver gøre rent for egen dør, blev snart den ganske stad ren!  Og den store tyske digter Wolfgang von Goethe (1749-1832) sagde det samme på denne måde:  Lad alle feje for egen dør, og verden ville blive ren!   En tredje version var:  Mange fejer for andre folks dør, men ikke for egen!

Hvis man skal ”oversætte” disse udsagn til almindeligt sprog betyder det, at man skal rette sine egne fejl, før man blander sig i andres.  Man skal kende sin begrænsning.

På engelsk er det tilsvarende udtryk: Put your own house in order, before you criticize others.

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

At tage nogen på kornet – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

SVAR PÅ 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Moral er noget, vi påtager os for at begrænse os, for ikke at blive alene, for ikke at blive skyldige. Moral er destruktiv.

Dette blev engang sagt af den danske forfatter – og tandlæge  Leif Panduro.

 

2.  Dagens citat:

Beundring – ukendskabets datter!

Hvem af dagens personer har sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1706:  Benjamin Franklin  ( død 1790 )   - se ovenfor og nedenfor.

1860:  Anton Tjekhov  ( død 1904 )

1876:  Morten Korch  ( død 1954 )

1899:  Al Capone  ( død 1947 )

1919:  Elsa Gress  ( død 1988 )

1939:  Niels Helveg Petersen  ( død 2017 )

1942:  Muhamed Ali ( alias Cassius Clay )   ( død 2016 )

 

4.  Kendte døde på denne dag:

1468:  Gjergj Kastrioti Skanderbeg  ( 63 år )

1751:  Tomaso Albinoni  ( 80 år )

1961:  Patrice Lumumba  ( 36 år )

1991:  Kong Olav V  ( 88 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE AT WORK   www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be



Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...